ITWatch

Miracle skal levere nyt statsligt HR-system

Det danske it-konsulenthus Miracle skal digitalisere personaleadministration og den fremtidige styring af statslige organisationer.

Adm. direktør i Miracle, Jan Skelbæk. | Foto: PR/Miracle

Det bliver det danske it-konsulenthus Miracle, som i de kommende år skal forestå digitaliseringen af statens organisationsstyrring og personaleadministration.

Det skriver Moderniseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det nye HR-system som Miracle skal levere er funderet på Oracles cloud-baserede standardløsning, og målet er at forenkle de statslige institutionernes HR-administration, samtidig med at der skabes et bedre grundlag for datadreven opgavevaretagelse, lyder det i meddelelsen.

Hos leverandøren Miracle ser man frem til arbejdet med de statslige institutioner.

"Miracle er stolte over at spille en stor rolle i så vigtigt et projekt som etablering af en fællesstatslig HR-Løsning. Vi ser frem til at skabe en god og velintegreret løsning i et godt samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og til gavn for de mange brugere," lyder det fra adm. direktør i Miracle, Jan Skelbæk, i meddelelsen.

Håbet med den nye løsning er, at skabe et mere sammentømret HR-system på tværs af de statslige institutioner, og i Moderniseringsstyrelsen ser man frem til HR-arbejdet flyttes over i en mere digital struktur.

"Jeg glæder mig til at vi med valg af det nye HR-system kan digitalisere store dele HR-arbejdet. Vi forventer, at HR-systemet vil medvirke til at løfte kvaliteten og frigive mere tid til kerneopgaven i de statslige institutioner," fortæller direktør i Moderniseringsstyrelsen, Poul Taankvist.

På sigt skal løsningen rulles ud i i bølger til cirka 139 statslige institutioner i alt. De første institutioner forventes at kunne tage løsningen i brug ultimo 2018, og man forventer desuden, at flere selvejeinstitutioner følger trop, "da sektoren har vist stor interesse for løsningen."

Mere fra ITWatch

Dixa snupper Relatel-chef

Efter halvandet år på meddelte Relatel-chef Casper Bøyesen i går sin afgang fra Nuuday-virksomheden for at gå til Dixa.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs