Når den kommende EU-dataforordning, GDPR, træder i kraft fra 25. maj næste år, er det Datatilsynet, som har ansvaret for at håndhæve og rådgive danske virksomheder, så de lever op til kravene, skriver Politiken.

På trods af skærpede krav og en kompliceret lovgivning er Datatilsynet dog ikke blevet tilført nye ressourcer. Dermed skal tilsynets 33 årsværk også håndtere de nye omfattende krav. Det vækker kritik fra lektor i persondataret og brancheorganisationer.

"Det er vanvid, at Datatilsynet stadig ikke har fået tilført massive midler. Der er enormt brug for deres rådgivning om de nye regler, og samtidig burde tilsynet allerede rekruttere nye folk med et højt kompetenceniveau, så man kan matche erhvervslivet, der lige nu investerer kraftigt i dataretlig ekspertise," siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor med ekspertise i persondataret ved Syddansk Universitet.

Justitsministeriet udgav i slutningen af maj en betænkning på 1200 sider om de kommende datakrav, og der er ifølge Politiken varslet 13 forskellige vejledninger frem mod januar 2018. Regeringen har dermed en forpligtigelse til at sikre vejledning til erhvervslivet, lyder det fra brancheforeningen IT-Branchen, der bakkes op af DI og Dansk Erhverv.

Bødefrygt skubber data op i skyen 

EU's datakrav sætter blus under europæiske virksomheders udgifter til it-sikkerhed  

Justitsministeriet klar med betænkning om dataforordning