Socialistisk Folkepartis it-ordfører, Lisbeth Beck-Nielsen, er en af de it-ordførere, der har taget godt imod den nye digitaliseringsminister ved at sende op til flere spørgsmål til hende.

Lisbeth Bech-Nielsen mener nemlig, at digitaliseringen på flere områder kræver for meget af borgeren, men indtil nu har der ikke været noget sted at gå hen med frustrationerne.

“Jeg syntes, det var svært tidligere, fordi der ikke var en minister som sådan, der havde det som sit resort. Digitalisering var afpolitiseret, og derfor var det svært at bruge de værktøjer, som vi normalt bruger,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

De værktøjer bruger Lisbeth Bech-Nielsen i den grad nu som it-ordfører og som formand for folketingets digitaliseringsudvalg.

Hun spørger blandt andet ministeren om de mange sikkerhedsproblemer med MitID, hvor mediet Version2 tidligere har vist, at brugernavne er enormt nemme at få fat på. Men hun spørger også til Netcompanys digitale postkasse mit.dk, der siden starten i marts 2022 har opnået en tilslutning blandt danskerne på omkring 5 pct. Der eksisterer allerede E-boks, appen Digital Post, Virk.dk, og Borger.dk, hvor borgere og virksomheder kan læse post fra det offentlige.

For mange postkasser

Det er ifølge Lisbeth Bech-Nielsen for mange postkasser og alt for unødigt komplekst for den enkelte at finde ud af. Derfor bør der være færre postkasser, mener it-ordføreren.

“Det skal ikke være et privat privilegie for virksomhederne at lave en digital postkasse, og så tror borgerne, at det er offentligt. Derfor skal der være én indgang, og der kan man så konkurrere om, hvem der kan komme med den bedste løsning,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Hun problematiserer desuden, at de selvstændige visningsklienter, som man kalder de sider, der tilgår digital post, er ejet af private aktører.

“Jeg er meget kritisk over, at det kan skabe en leverandørafhængighed, og mener, at staten bør eje det, fordi det er kritisk infrastruktur,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Tre ud af de fem postkasser er imidlertid allerede statens, da virk.dk og borger.dk er henholdsvis virksomhedernes og borgernes muligheder for at læse digital post.

Appen Digital Post er det offentliges visningsklient, der kan installeres på mobile enheder. En oprydning vil derfor betyde, at godt og vel alt lukkes ned, og den bedste løsning kan stå tilbage som eneste visningsklient med lov til at vise digital post fra det offentlige.

For komplekst

Ellers ender borgeren med at være overladt til sig selv i opgaven med at finde ud af, hvor man læser hvad. Det er et symptom på, at vi har håndteret digitaliseringen forkert, mener Lisbeth Bech-Nielsen.

“Det, jeg selv synes er det vigtigste, er en borgerrettet tilgang til digitalisering. Som det er nu, har staten flyttet besværet, tiden og nogle gange pengene over på borgeren,” siger Lisbeth Bech-Nielsen og fortsætter:

“Man har vendt forholdet på hovedet, så borgeren tjener staten ved at lave en masse selvhjælp, der tager enormt lang tid.”

Her nævner Lisbeth Bech-Nielsen blandt andet MitID eller ansøgningsskemaer til det offentlige.

Helt konkret mener hun, at digitaliseringen har flyttet meget af ansvaret over på borgeren til stor gene for den pågældende.

“Nogle gange kommer du ind i systemer, hvor du skal foretage en masse valg, men hvor det er komplekst. Skal du udfylde en byggetilladelse, kræver det måske en masse indsigt, som vedkommende ikke har, men hvor en sagsbehandler kunne hjælpe meget bedre,” siger Lisbeth Bech-Nielsen

Hun mener ikke, at digitaliseringen som sådan har taget overhånd, men at Danmark har håndteret det forkert.

Lidt for meget data

Udover et kompliceret postkassesystem gælder det også for datasammenkøring. Data og digitalisering er godt, men det kan også blive for meget, mener hun.

“Vi har ikke en diskussion om, hvornår man må gå ind og bruge data. Det er godt med data i eksempelvis Skat, men nogle gange bliver data brugt på tværs og dermed til noget andet, end det var tiltænkt,” siger Lisbeth Bech-Nielsen, der blandt andet nævner, at staten kan bruge data til at opdage socialt bedrageri ved at sammenkøre forskellige registre.

Forslaget om den form for registersammenkøring blev forslået i 2011. Dengang var Datatilsynet inde over som myndighed til at skulle godkende eventuelle sammenkøringer, stod der i lovforslaget.

Står det til Lisbeth Bech-Nielsen skulle sådanne sammenkørsler dog slet ikke finde sted.

“Der er nogle goder ved at gøre det, men jeg synes, det går for langt. Der må være grænser for, hvad staten må bruge data til. Sammenkøring af data på skatteområdet giver mening, fordi tingene bliver nemmere, når man skal udfylde skattepapirer. Men når man kommer på tværs af sektorer, så kommer det for langt,” siger Lisbeth Bech Nielsen, der henviser til et andet superdigitaliseret land som Estland, der har overhalet Danmark inden for offentlig digitalisering, men beskytter individets privatliv:

“Problemet i Danmark er, at vi har haft årtiers tillid til staten, fordi vi ikke har været en del af et socialistisk system. I Estland eksempelvis har de en anden historik og en særlig respekt for borgernes ret til privatliv. Det gambler vi med i disse år.”

Spørgsmålet om sikkerhedsproblemet med MitID vil blive behandlet på et udvalgsmøde 8. februar.