
Erhvervspolitikken herhjemme nedprioriterer systematisk startups, og det koster Danmark milliarder, lyder det fra Esben Gadsbøll, forperson for brancheorganisationen Danske Tech Startups, i et debatindlæg i Børsen.
Han peger på, at tankegangen, der prioriterede kendte styrkepositioner inden for miljø, energi, design, fødevarer og life science, er en af årsagerne til, at der kun blev skabt to unicorns herhjemme sidste år mod eksempelvis 33 i Israel.
”Blændende dygtige startups som Nordic Harvest (fødevarer), Lunar (finans), Seaborg (energi) og Corti (sundhed) må kæmpe mod bureaukrati og indgroet plejer-kultur, før de – trods alle odds – udvikler sig til anerkendte erhvervssucceser og først dér bliver taget alvorligt,” skriver Esben Gadsbøll i Børsen og tilføjer, at mange lovende startups bukker under eller flytter til udlandet, før de for alvor modnes.
Til trods for at venturemarkedet herhjemme sidste år voksede fra 3,6 til 14,0 mia. kr., kom hovedparten af pengene fra udenlandske investorer, pointerer han.
Prisapp med hotelmilliardær Petter Stordalen i ejerkredsen får millioninvestering
Startup skal levere platform til at afkode patienters motions- og indkøbsdata
Mere fra ITWatch
Radikale vil øge skattekredit-ordningen til gavn for udviklingstunge startups
Radikale Venstre har onsdag præsenteret et økonomisk udspil, der rummer bl.a. et forslag om at afsætte 2 mia. kr. til forskning, øgede skattekreditter til virksomheder uden overskud og en afskaffelse af den såkaldte iværksætterskat. Skattekreditordningen bruges blandt andet af nystartede it-virksomheder.