ITWatch

Rusland vil stemple Facebook og Instagram som ”ekstremistiske”

Rusland vil erklære de sociale medier Facebook og Instagram som ”ekstremistiske”, skriver et russisk medie ifølge Bloomberg News.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Den russiske regering har anmodet retten i Rusland om at erklære Facebook og Instagram ”ekstremistiske”, skriver det russiske medie Interfax ifølge Bloomberg News.

Sidste uge blokerede Ruslands myndigheder adgangen til Facebook under en ny medielov. Erklæres Facebook og Instagram for ”ekstremistiske”, vil det gøre ejerselskabet Meta Platforms’ aktiviteter i Rusland ulovlige.

Det vil samtidig medføre en blokering af adgangen til Instagram, som endnu er tilgængelig i Rusland.

Tidligere fredag blev der opfordret til en granskning af selskabet i det russiske underhus, efter at Reuters har berettet om, at Facebook-ejeren har lempet sine interne restriktioner, hvad angår opfordringer til vold mod russiske soldater efter invasionen af Ukraine.

”I lyset af den igangværende invasion af Ukraine gjorde vi en midlertidig undtagelse for dem, der er påvirket af krigen, for at udtrykke deres følelser over for et invaderende militær,” skriver en talsperson fra Meta til Bloomberg og nævner som eksempel ”død over de russiske invaderende”.

Meta Platforms falder 0,6 pct. til 194,03 dollar i det amerikanske formarked.

Facebook tillader hadtale mod russere når det handler om Ukraine

Rusland: Forbyder Facebook og Twitter

Mere fra ITWatch

Dansk MSP-selskab kommer på norske hænder

Norske Netnordic har sat kløerne i en dansk managed service provider med fokus på cloud-, netværks- og -infrastrukturtjenester. Handlen fordobler Netnordics antal af medarbejdere i Danmark.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs