ITWatch

Intel vinder årelang retsstrid mod EU-Kommissionen

Siden 2009 har Intel og EU-Kommissionen ligget i strid. Nu har chipproducenten fået medhold ved Retten i EU.

Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844

Den amerikanske chipproducent Intel har vundet et retsopgør mod EU-Kommissionen, der i 2009 tildelte producenten en bøde på 1,06 mia. euro for at presse konkurrenten AMD ud af markedet.

Retten i EU, der er en domsmyndighed under EU-Domstolen, har onsdag afgjort, at EU-Kommissionen har lavet flere afgørende fejl i anklagen mod Intel og med udgangspunkt i den "ufuldkomne" analyse vurderes det, at Intel ikke er skyldig i konkurrenceforvridende metoder.

I 2017 var sagen også for Retten i EU, hvor Intel ligeledes fik medhold. Dengang blev afgørelsen kritiseret af EU-Domstolen for ikke at endevendt fakta og økonomiske bevise tilstrækkeligt.

Sagen mellem Intel og EU-Kommissionen går tilbage til 2009, hvor sidstnævnte idømte chipproducenten bøden på 1,06 mia. euro - svarende til 7,9 mia. kr. og 4 pct. af Intels omsætning i 2008.

Fra 2009 og frem til nu har der været juridisk tovtrækning mellem parterne. I 2014 blev Intel dømt til at betale bøden. Dommen blev dog i sin tid anket.

Sagsanlægget omhandler en række rabatter, som Intel i perioden har givet, hvilket ifølge EU-Kommissionen har presset konkurrenten AMD ud af markedet i EU.

Intel indikeres onsdag 1,7 pct. højere i det amerikanske formarked, på en dag hvor de amerikanske markeder peger på store stigninger efter flere dage med fald. Futures for det teknologitunge Nasdaq-indeks øger samtidig 2,1 pct.

Intel klar med mindst 20 mia. dollar til chipfabrik i Ohio 

EU’s store plan: Europa skal have 20 pct. af den globale chipproduktion 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs