ITWatch

Regeringen beder ikke andre om at forsøge at genskabe sms'er

Statsminister og nøglepersoner har slettet sms'er i minksagen, som kommission har bedt om at få udleveret.

Foto: Jens Dresling

Regeringen vil ikke bede andre aktører om at forsøge at genskabe automatisk slettede sms'er i minksagen, hvor millioner af mink er blevet aflivet.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) efter et samråd om sagen fra 2020.

"Når vi står der, hvor vi står nu, så tror jeg simpelthen ikke, at det giver merværdi at henvende sig flere steder og sige, så skal det også tjekkes her."

"Så vi vil ikke foretage os yderligere i forhold til det her. Efter vores opfattelse har vi gjort det, der skal til. Vi vil ikke gøre mere," siger justitsministeren.

Statsministeren og justitsministeren var tirsdag i samråd om sagen, som udspringer af, at millioner af mink skulle aflives uden lovgrundlag.

Private aktører har givet udtryk for, at de vil kunne genskabe automatisk slettede sms'er fra statsminister Mette Frederiksen (S) og nøglepersoner i Statsministeriet.

Men regeringen tvivler på, at det vil kunne lade sig gøre.

"Skal man kunne forestille sig, at der var private aktører, der vil kunne nå længere end det, der er tilfældet hos vores dygtigste politifolk og efterretningstjenester. Det tror jeg simpelthen ikke på," sagde justitsministeren på selve samrådet.

Han understreger efter samrådet, at hverken politiet eller Forsvarets Efterretningstjeneste har kunnet genskabe de slettede sms'er fra Mette Frederiksen og andre nøglepersoner i minksagen.

Statsministeren kunne tirsdag ikke svare på, hvor mange telefoner hun har haft i perioden. Og hun kan ikke garantere, at ministeriet har identificeret alle telefoner, der kunne være relevante.

Det sagde hun også på et pressemøde 3. november.

Politiet har forsøgt at genskabe sms'erne, fordi de kan være relevante i forhold til at belyse, hvem der vidste, at der ikke var lovhjemmel i sagen om aflivning af mink af hensyn til folkesundheden.

It-ekspert: FBI er næste skridt i at genskabe mink-sms'er

FE kan ikke umiddelbart bidrage til at genskabe sms'er 

Mere fra ITWatch

Dixa snupper Relatel-chef

Efter halvandet år på meddelte Relatel-chef Casper Bøyesen i går sin afgang fra Nuuday-virksomheden for at gå til Dixa.

Dansk AI-virksomhed satser på sorte tal i år

Investorernes fokus på indtjening frem for vækst for enhver pris, har fået den danske AI-virksomhed 2021.ai til at justere sin strategi. Nu er sorte tal på bundlinjen for første gang inden for rækkevidde.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs