ITWatch

Kinesiske techselskaber er fanget mellem Kina og ny amerikansk lov

Det kan blive svært for kinesiske tech-selskaber er imødekome ny lovgivning for børsnoterede selskaber i USA, og derfor søger de mod børserne i Kina.

Foto: NOEL CELIS/AFP / AFP

Kinesiske techgiganter er splittede mellem reglerne i Kina og en ny amerikansk lov. Selskaberne risikerer at blive afnoteret i USA, og flere er i stedet taget mod børsen i Hongkong.

Det skriver South China Morning Post.

Kommissionen for Værdipapirer og Valuta i USA har onsdag meddelt, at en lov, der blev vedtaget under forhenværende præsident Donald Trump, vil blive implementeret. Den forskriver, at udenlandske selskaber, der er børsnoterede i USA, skal give adgang til deres regnskabsbøger.

Kommissionen har onsdag meddelt, at de selskaber, der ikke tillader adgang til deres regnskabsbøger fra de seneste tre år, kan blive smidt af aktiemarkedet i USA. Loven indebærer også, at de kinesiske selskaber skal oplyse om statslig indflydelse og navne på bestyrelsesmedlemmer, der også er medlemmer af det kinesiske kommunistparti.

Det kan blive svært for kinesiske selskaber at imødekomme de nye amerikanske krav, da kinesisk lovgivning ikke tillader, at selskaber at give oplysninger videre til udenlandske myndigheder uden godkendelse.

"Intentionen er at standse udviklingen for kinesiske techselskaber," siger Edward Tse, der er stifter og administrerende direktør for Gao Feng Advisory Company, til South China Morning Post.

Dermed er USA blevet en mindre attraktiv destination for kinesiske tech-IPO, og mange kinesiske selskaber er i stedet vendt mod Hongkong.

Tumulten har fået aktiekurserne på kinesiske techselskaber, der er noterede i USA, til at falde. Pinduoduo faldt med mere end 8,7 pct., Tencent Music faldt med mere end 20 pct., og Alibaba Group Holding, der ejer South China Morning Post, faldt med mere end 3,4 pct.

Alibaba bliver beordret at sælge fra

Kinesiske myndigheder vil have Ant Group til at dele forbrugerdata 

Mere fra ITWatch

Nye kræfter polstrer investeringsplatform til udlandseventyr

Nyt ejerskab hos digital investeringsplatform vil fordoble volumen og føre konceptet ud over Danmarks grænser. Tidligere Børsen-direktør skal booste kommerciel strategi og være med til at vise, "at The Many ikke bare er en god idé, men også kan blive en forretningsmæssig succes," som han siger til EjendomsWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs