ITWatch

Debat: Techgiganter skal bidrage og tage ansvar

"Det er på høje tid, at også techgiganterne skal leve op til krav om ansvar, og vi får skabt de rette vilkår," skriver topcheferne fra Egmont, DR, Berlingske Media, JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier og TV 2 i fælles opråb til politikerne.

Der er brug for politisk handling og regulering af globale techkoncerner for at sikre et mangfoldigt mediebillede som forudsætning for et oplyst demokrati, skriver topcheferne for seks af de største mediekoncerner i dette debatindlæg. | Foto: Mik Eskestad, Miriam Dalsgaard, Stine Heilmann, Mik Eskestad, Joachim Ladefoged, Miklos Szabo

DEBAT | Det er kun kort tid siden, at mennesker i flok stormede mod Capitol Hill i Washington DC. De masede sig ind gennem portene, indtog kontorer og talerstole, forøvede hærværk og vold. De trængte helt ind i hjertet af det amerikanske folkestyre. Det var et angreb på selve demokratiet, en hel verden så til, målløse og chokerede. Hvordan kunne det komme så vidt?

Der er ikke kun en forklaring på det scenarie, vi så udspille sig på vores tv-skærme og medier. Men stærke sociale medieplatforme, udfordrede etablerede medier og et splittet politisk system har spillet centrale roller. Kun tiden kan vise, hvordan historien bedømmer handlingerne i den amerikanske hovedstad. Den historieskrivning lader vi andre om.

Dramaet er en påmindelse om, at der er noget stort på spil i disse år. Det bør være en øjenåbner for alle parter. I Danmark har vi et helt andet mediebillede, end vi ser i USA. Vi har oplyste borgere. Vi har en stærk medietradition. Private og public service medier. Vi har også politikere, der forstår, at uafhængige medier er en forudsætning for et velfungerende demokrati; selv om vi – medierne og politikerne – har vores sammenstød ind i mellem, sådan er det med magten og en fri presse.

Dramaet er en påmindelse om, at der er noget stort på spil i disse år. Det bør være en øjenåbner for alle parter.

Lad os bekræfte den fælles forståelse. Det er nemlig ikke en naturlov, at mediebilledet forbliver sådan. Derfor er vi, Danmarks seks største medievirksomheder, gået sammen om denne kronik. I det daglige arbejder vi alle på forskellig vis på at nå ud til læsere, lyttere og seere og for at gøre os fortjent til danskernes tid og opmærksomhed.

Brug for handlekraft

Der er brug for politisk handlekraft. Det er på høje tid, at også techgiganterne skal leve op til krav om ansvar, og vi får skabt de rette vilkår. Gør vi det rigtigt i Danmark, kan techgiganterne såmænd være med til at holde demokratiet sundt og stærkt. De skal bidrage.

Vi er medievirksomheder. Teknologi – og tech-giganternes platforme – er i den grad en del af vores hverdag, ligesom teknologien og platformene er det for stort set alle danskere. Vi er aktive på Facebook og Twitter og bruger Google som alle andre. Og vi anerkender, at platformene i dag udgør en central infrastruktur, som giver mulighed for, at mange flere kan ytre sig og indgå i en demokratisk samtale. Vi har med andre ord øje for fordelene, men vi har også øje for det modsatte.

Vi er sat i verden for at støtte demokrati og sammenhængskraft. Det er derfor, vi går på arbejde. Vi er forskellige, nogle af os er lokale, andre nationale, nogle private, andre offentligt ejede eller finansieret. Men vi har et fælles formål; vi søger at engagere og samle danskerne, vi skaber og fortæller historier, vi tager demokrati, kultur og fællesskab alvorligt.

Troværdig dækning

Samtale, debat og oplysning er kernen i vores aktiviteter. Vi sætter en ære i, at vores seere, brugere, læsere og lyttere møder en virkelighed, de kender – men også en, der udfordrer dem og deres syn på samfundet og fællesskabet. Vi står ved vores indhold. Vi tager ansvar. Vi redigerer.

Vi ved da godt, at journalister omtales på linje med politikere, ejendomsmægler og brugtvognsforhandlere, når der spørges til troværdighed, men vi bryster os samtidig af det faktum, at danskerne samtidig har stor tillid til deres medier. Da Tryg Fonden i foråret 2020 undersøgte danskernes tillid til en række samfundsinstitutioner, fik medierne karakteren 8,27 på en skala fra 1-10.

Sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram fik karakteren 5,48. Medieforsker Søren Schultz Jørgensen betegnede undersøgelsen som en ”fuldtonet opbakning til de klassiske medier” og konstaterede, at ”når vi står midt i en krise, så er de klassiske medier den primære informationsleverandør”.

Udgør modvægt

Vi er en modvægt, et alternativ, til den af og til fragmenterede samtale, der foregår på techgiganternes platforme. Udfordringen ved uregulerede platforme er, at der opstår ekkokamre, hvor algoritmer belønner de ekstreme synspunkter med øget rækkevidde. Der er fokus på rækkevidde og indtjening frem for fællesskab og oplysning.

Techgiganterne er teknologivirksomheder. De er dygtige, driver forretning på globalt plan, opererer med effektivitet på tværs af kontinenter, landegrænser og lovgivning. Men samtidig rejses der søgsmål mod techgiganterne for brud på konkurrenceregler, dataregler og skattelovgivning rundt om verden. Det er åbenbart, at der er brug for strammere regulering.

Danskerne har i dag et mangfoldigt medieudbud. Skal vi også have det fremover, må politikerne sikre de rammer, der skaber lige vilkår for alle – og som kan værne om adgangen til det unikke danske indhold

De tiltrækker annoncekroner og har opnået stærke markedspositioner, som udfordrer de private medier. Det konkluderede Kulturstyrelsen allerede i en rapport i 2017 om globaliseringen af den danske mediebranche. Og der er sket meget siden 2017. Det har konsekvenser i dagligdagen i hvert eneste private medie.

Lige vikår

Danmark er et lille sprogområde. Alligevel har vi et stort udvalg af publicistiske medier. Danskerne har i dag et mangfoldigt medieudbud. Skal vi også have det fremover, må politikerne sikre de rammer, der skaber lige vilkår for alle – og som kan værne om adgangen til det unikke danske indhold. Der er ikke en enkelt løsning, politikerne kan gribe til. Problemet er kompliceret og globalt. Det løses ikke af en gang.

For nogle af os er det særligt vigtigt at få styrket rettighedshavernes position i forhold til de store internettjenester til gavn for dansk indholdsproduktion. Kulturministeriet har i disse uger et lovforslag i høring. Det kan blive et vigtigt første skridt i retning af mere rimelighed. Det handler i al sin enkelthed om at sikre danske medier betaling for deres indhold i de tilfælde, hvor det er relevant. At skabe et lovgrundlag, så tech-giganterne ikke frit kan udnytte artikler, billeder, videoklip, interviews på deres platforme og tjene penge på det uden at sende en del af pengene tilbage medierne. Lovforslaget kan, hvis politikerne er klar, få en reel betydning for dansk indholdsproduktion.

Fælles udfordring

For os alle er det en central udfordring, at techgiganterne bestemmer, hvad danske mediebrugere har adgang til. De kan censurere og op- og nedprioritere informationer, apps, udgivelser, programmer – fx hvis det ikke passer med deres normer, værdier eller dagsordener. Det kan vi ikke leve med som dansk samfund. Det er nu, der er noget større på spil. Som vi netop ser det i USA i disse uger. Et demokrati er skrøbeligt, når samtalen bryder sammen. Og stærke, uafhængige, troværdige medier er en afgørende, grundlæggende forudsætning for en oplyst offentlig debat.

Danmark er ikke alene i den kamp. Rundt om i verden arbejder andre lande med lignende regulering af techgiganterne. Danmark har mulighed for at sætte en retning, der ikke bare kommer os til gode. Vi kan være et foregangsland.

Vedtagelsen af et krav om betaling vil være en god og nødvendig start, men dermed er vi langt fra i mål ift. at adressere alle de store problemer og udfordringer, som techgiganterne skaber for vores samfund. Vi er klar til at melde os på banen med konstruktive løsningsforslag, der kan bidrage til at sikre, at de gode politiske intentioner bliver til virkelighed.

(Debatindlægget har først været bragt på vores søstermedie MediaWatch.)

Demokraternes sejr kan presse big tech 

Professor med speciale i it-ret bliver formand for Radio- og tv-nævnet 

Mere fra ITWatch

Analytiker: Facebook fik det som de ville i Australien

De australske politikere har ændret i sit lovforslag og gjort det mere spiseligt for techselskabet, efter der blev blokeret for nyheder på de australske brugeres platform. Facebook står tilbage i en styrket forhandlingsposition, vurderer Aske Kammer.

Netdesign: Sikkerhedskrav kommer som en overraskelse for mange i skyen

Cloud-udbydere overtager ikke alt ansvar for it-sikkerheden, når man lægger hele eller dele af sin it i skyen. Det kommer bag på mange, siger Netdesigns ekspert på området. Bundlinjen er, at det ofte bliver mere komplekst og dyrere, end mange virksomheder har ventet, siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs