ITWatch

Facebook vil fjerne alle opslag med "stop the steal"

Alle opslag med teksten "stop the steal" bliver slettet fra Facebook. Udtrykket er blevet brugt af den amerikanske præsident og hans tilhængere efter valgnederlaget.

Foto: CARLOS BARRIA/REUTERS / X90035

Facebook vil fjerne alt indhold, der omtaler "stop the steal", som mange tilhængere af præsident Donald Trump har anvendt i forbindelse med påstået valgsvindel.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Facebook har påbegyndt en indsats for at fjerne indhold fra sin platform, der gør brug af udtrykket "stop the steal", som flere modstandere af præsidentvalgets udfald har anvendt, forud for den kommende præsident Joe Bidens indsættelse.

"Med fortsatte forsøg på at organisere begivenhederne imod udfaldet af det amerikanske præsidentvalg, som kan lede til vold, og brugen af "stop the steal"-udtrykket, der blev brugt af dem, der var involveret i onsdagens optøjer i DC, har vi valgt at tage et yderligere skridt op til indsættelsen," skriver Facebook i et blogopslag ifølge avisen.

"Det kan tage noget tid at opskalere vores nye indsats, men vi har allerede fjernet et markant antal af opslag," fortsætter Facebook.

Også Twitter har øget indsatsen for at rydde ud i problematisk indhold, oplyser selskabet, der siden fredag har fjernet flere end 70.000 brugere, der har spredt konspirationsteorier om QAnon.

Facebook og Twitter har sammen med andre store techselskaber som Snap og Reddit samtidig valgt at lukke Donald Trumps personlige brugere samt særlige onlinefællesskaber, da de ifølge selskaberne opfordrer til vold.

Twitter blokerer 70.000 profiler for at dele QAnon-indhold

Socialt medie sagsøger Amazon efter nedlukning

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger