ITWatch

Globale techselskaber har skruet op for lobbyindsatsen i EU

Selskaber som Google, Facebook, Amazon og Apple har femdoblet lobbybudgetterne i EU i løbet af de seneste fem år.

Foto: Thomas Borberg

Med nye tiltag som GDPR og andre digitale initiativer har EU har i stigende grad sat tommeskruerne på over for globale techselskaber, når det kommer til regulering.

Som modsvar har techgiganterne skruet kraftigt op for deres lobbyindsats for at påvirke udviklingen i deres retning, skriver Berlingske med henvisning til mediet Euronews.

I 2019 brugte Google eksempelvis 8 mio. euro, 60 mio. kr., på lobbyarbejde i Bruxelles. Sammen med Amazon, Facebook og Apple har selskabet øget lobbybudgettet målrettet EU med 510 pct. i perioden fra 2014 ifølge Transparency International.

"Den nuværende lobbyforordning er meget ufuldstændig, og hvis vi som journalist, borgere og civilsamfundsorganisation ønsker at kende fodaftrykket for en organisation som Google, kan vi kun se det for EU-Kommissionen og delvist for Europa-Parlamentet, men vi kan ikke se det fulde kortlægning i Bruxelles," udtaler Raphaël Kergueno fra Transparency International EU til Euronews.

Virskomheder bifalder handelsaftale men ønsker Kina-told fjernet 

Vestager har rettet kritisk blik mod Apples betalingsløsning 

Mere fra ITWatch

TDC-netværk kører igen

Et længerevarende nedbrud lammede torsdag kunder på TDC Nets mobilnetværk - samt kunder fra andre teleselskaber, der ikke kunne komme i kontakt med TDC-kunder. Nu fungerer det igen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs