ITWatch

Minister: Håndbog skal ruste embedsmænd mod påvirkning fra udlandet

Danmark kan blive udsat for cyberangreb og påvirkningskampagner fra udenlandske magter målrettet embedsmænd. Derfor vil forsvarsminister Trine Bramsen se på at udarbejde en håndbog i psykologisk forsvar.

Foto: Niels Christian Vilmann//

Påvirkningskampagner, cyberangreb og risikoen for økonomisk afpresning af stater. Det er blandt trusler, som Danmark står overfor ifølge en ny rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Det skriver Berlingske.

De såkaldte hybride trusler stiller en række nye udfordringer for beskyttelsen af Danmark. Derfor vil forsvarsminister Trine Bramsen (S) se på muligheden for at udarbejde en håndbog til embedsmænd, som blandt andet kan ruste dem mod påvirkningskampagner fra fremmede magter.

"Vi har en udfordring, der også handler om at ruste myndigheder og danskere til et stadig større pres fra den her type trusler. Vi ser jo dagligt, at der forberedes angreb i cyberspace, og vi er meget opmærksomme på, at der i lande omkring os sker påvirkningskampagner," siger Trine Bramsen til Berlingske.

Håndbogen om psykologisk forsvar skal klæde embedsmænd på, så de kan håndtere målrettet misinformation mod Danmark. Samtidig vil forsvarsministeriet via Center for Cybersikkerhed styrke samarbejdet med Grønland og Færøerne.

Kritisk infrastruktur

Forslaget om en ny håndbog er en del af rapporten fra Center for Militære Studier. Den peger på, at trusler mod kritiske infrastruktur herhjemme kræver nye forholdsregler.

Danmark halter efter, når det kommer til beskyttelsen, og der er behov for ny lovgivning og tiltag for at modstå ulovlige cyberangreb såvel som lovlige opkøb af infrastruktur.

Det er nemlig ikke kun ulovlige hackerangreb mod centrale it-systemer, som udgør en fare for Danmarks sikkerhed. Det samme gør lovlige opkøb af kritiske infrastruktur og ovennævnte påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Derfor er der behov for nye forholdsregler for at skytte blandt andet mobilnet og andre former for infrastruktur herhjemme.

Rapporten peger overordnet på to typer hybride trusler, som den kritiske infrastruktur kan blive udsat for – ulovlige cyberangreb og lovlige ejerskab eller adgang gennem opkøb.

Når der er tale om lovlige opkøb af infrastruktur, opstår der ifølge rapporten en gråzone, hvor handelspolitik og sikkerhedspolitik flyder sammen "af frygt for at skabe økonomiske, teknologiske og politiske afhængigheder, der kan udgøre hybride trusler".

Det handler om at balancere beskyttelse af infrastrukturen overfor hybride trusler på den ene side, mens man på den anden side risikerer at knægte markedsmekanismerne.

"[D]et kan betyde, at både det offentlige og erhvervslivet må bevidstgøres om at indregne ekstra sikkerhedsudgifter i forretningsførelsen, når indgåelse af kontrakter kræver flere hensyn end udgifter og profit alene," lyder det i rapporten fra Center for Militære Studier.

It-sikkerhedsfirma på internationalt opkøbstogt for stort millionbeløb

Sikkerhedsfirma henter ny nordisk chef

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger