ITWatch

Regionsrådsformand vil beholde Sundhedsplatformen og fokusere på at rette fejlene

Trods pres fra Det Regionale Overlægeråd i Region Sjælland ønsker regionsformand Heino Knudsen (S) at beholde Sundhedsplatformen. Han vil fortsætte arbejdet med it-løsningen og få rettet det, som skal rettes.

Heino Knudsen fra Socialdemokratiet er regionsrådsformand for Region Sjælland. Foto: Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix

Formand for Region Sjælland, Heino Knudsen (S), ønsker ikke at afskaffe Sundhedsplatformen på trods af krav fra Det Regionale Overlægeråd i sidste uge.

Det skriver Ugeskrift for Læger.

Han mener, at det vil være for ressourcekrævende at udskifte platformen med et nyt it-system.

"Jeg mener, det er den bedste løsning at beholde Sundhedsplatformen og fortsætte arbejdet med at få rettet de ting, der skal rettes. Både ekspertrådet og Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at Sundhedsplatformen grundlæggende er et godt og sikkert system, men at det blandt andet skal gøres mere brugervenligt. Det skal der selvfølgelig rykkes på," siger Heino Knudsen til Ugeskrift for Læger.

Han fortæller mediet, at han har inviteret overlægerådet til et møde om deres kritik.

Overlæger i Region Sjælland kræver afvikling af Sundhedsplatformen

Styrelse: Sundhedsplatformen er kun sikker med konstant oplæring af medarbejderne

DI med opfordring til regeringen: Nedsæt et vækstteam for digitale sundhedsløsninger

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger