ITWatch

Center for Cybersikkerhed udskyder udnævnelse af topchef

Udnævnelsen af en ny topchef for Center for Cybersikkerhed kommer først til at ske efter regeringsdannelsen, skriver Computerworld.

Ritzau Scanpix/Niels Ahlmann Olesen
Thomas Lund-Sørensen har stået i spidsen for Center for Cybersikkerhed siden 2012. Foto: Ritzau Scanpix/Niels Ahlmann Olesen

Navnet på topchefen for Center for Cybersikkerhed vil først blive fundet, når en ny regering er på plads.

Det skriver Computerworld.

Ansættelsesprocessen er blevet sat på pause, efter Lars Løkke Rasmussen udskrev Folketingsvalg, og den bliver først genoptaget, når en ny forsvarsminister er udnævnt, oplyser Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) kommunikationsafdeling til Computerworld.

I begyndelsen af april kom det frem, at stillingen som chef for Center for Cybersikkerhed var slået op. Dengang fremgik det af jobopslaget, at vedkommende kunne se frem til at skulle lede en betydelig større organisation.

"Som led i forsvarsforliget forøges antallet af medarbejdere ved CFCS ganske betydeligt," lød det.

Center for Cybersikkerhed skal have ny chef

Danske virksomheder bruger milliarder på at holde hackerne væk

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger