ITWatch

Regeringen bruger 30 millioner på dansk sprogdata

Regeringen vil med dansk sprogressource sikre, at Danmark ikke kommer bagud i brugen af kunstig intelligens.

Der skal skub i udviklingen af kunstig intelligens på dansk, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Thommy Ahlers. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dansk er et lille sprog, og derfor har det ikke været attraktivt for virksomheder at investere i at udvikle en dansk sprogressource.

Det vurderer regeringen, som afsætter 30 millioner kroner til at udvikle en sprogressource, altså en stor samling af sprogdata på dansk.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Håbet er, at Danmark ikke kommer til at sakke bagud i brugen af kunstig intelligens i forhold til andre lande.

"Nu får vi sat skub i udviklingen af kunstig intelligens på dansk. Der er helt nødvendigt, hvis kunstig intelligens for alvor skal udvikles og bruges i Danmark," udtaler uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i en pressemeddelelse.

Præsenterer ny strategi

Både i den offentlige og i den private sektor er man begyndt at tage kunstig intelligens til sig.

Det er for eksempel, når stoppesteder læses op i bussen, eller når borgere chatter med virtuelle medarbejdere hos kommunen eller forsikringsselskabet, forklarer Sophie Løhde (V), innovationsminister, i pressemeddelelsen.

"Med en fælles sprogressource vil man eksempelvis i kommunerne kunne bruge teknologien til at omsætte telefonopkald til tekst for at kunne give borgere hurtigere besvarelser," siger hun.

"Og forskere vil langt hurtigere kunne få overblik over store mængder af litteratur og data, fordi kunstig intelligens blandt andet kan hjælpe med at gennemsøge og kategorisere artikler."

Torsdag formiddag præsenterer regeringen på et topmøde en strategi for landets digitale fremtid, som planen for udviklingen af kunstig intelligens også er en del af.

På topmødet vil der være ud over kunstig intelligens også være fokus på blandt andet dataetik, ændrede behov på arbejdsmarkedet, undervisning, uddannelse, forskning og øvrige rammevilkår for dansk erhvervsliv.

/ritzau/

Innovationsministeren åbner ballet til to dage med fokus på offentlig digitalisering

Tommy Ahlers åbner nyt innovationscenter

Brændende behov for flere kompetente it-kræfter vil præge 2019

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger