ITWatch

Vestager ønsker ikke at tvangsopsplitte tech-giganter

Det er "absolut sidste udvej" at tvangsopsplitte tech-giganter som Facebook, Amazon og Google for at sikre en fair konkurernce, mener EU's konkurrencekommissær.

Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo

Den amerikanske politiker og præsidentkandidat Elizabeth Warren har foreslået, at man bør tvangsopdele store tech-giganter som Facebook, Amazon og Google, men det mener EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) er en dårlig idé.

Det skriver Techcrunch ifølge Computerworld.

Meldingen kommer under den store tech-konference SXSW i Austin, USA, hvor den danske EU-kommissær understreger, at hun ikke er tilhænger af Elizabeth Warrens forslag.

"Set fra et europæisk perspektiv vil det være absolut sidste udvej. Det er et meget vidtrækkende indgreb at tvangsopdele et selskab og på den måde opbryde et privat selskab. Det vil kræve, at du har meget stærke argumenter for, at du med det tiltag vil skabe bedre resultater for forbrugerne, end du vil kunne med andre tiltag," lød det ifølge Techcrunch fra Margrethe Vestager.

EU-kommissæren ønsker i stedet for tvangsopslitninger at skabe fair konkurrence via persondataregler, monopolretssager samt uddeling af bøder misbrug markedspositioner, skriver Computerworld.

Vestager overvejer næste skridt efter nederlag i sag om belgiske skatteregler

Vestager om kvoter: "Hvis mænd kan tåle at blive valgt på grund af køn, så kan jeg også"

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger