ITWatch

DF klar til at udelukke Huawei fra dansk 5G-netværk

DF vil følge i fodsporene på Norge og åbner op for at udelukke kinesiske Huawei fra opbygningen af 5G-netværk herhjemme. Dermed lægger partiet sig på linje med SF.

Foto: Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti er klar til at udelukke kinesiske Huawei fra opbygningen af et kommende 5G-netværk i Danmark. Sådan lyder meldingen fra partiets forsvarsordfører i Jyllands-Posten.

"Dansk Folkeparti er på ingen måde tryg ved at lukke Huawei ind i vores meget centrale infrastruktur, som 5G-netværket bliver, og vi er klar til at støtte et statsligt forbud mod Huawei, hvis det er det, der skal til, og hvis efterretningstjenesten anbefaler det,” siger Jeppe Jakobsen, der er DF’s forsvarsordfører, til Jyllands-Posten.

Han peger på, at risikoen for spionage er så stor, at det kan blive nødvendigt med et statsligt indgreb mod Huawei.

Dermed lægger DF sig på linjen med Norge, hvor man overvejer at udelukke den kinesiske telegigant fra at byde på en kommende udbygning af mobilnettet.

Så sent som i sidste uge meldte SF også ud, at Huawei ikke bør stå for mobiludbygningen i Danmark.

"Jeg er bekymret for, at vi har lukket Huawei ind i varmen i forhold til både de nuværende 4G-net, men også, og det bliver endnu mere kritisk, det kommende 5G-net. Det er underligt, hvis alle mulige andre lande skulle tage fejl om Huawei, og at det kun er Danmark, der har ret i forhold til, at der ikke er problemer," sagde SF's it-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Huawei har gentagne gange afvist anklagerne om spionage. I fredags blev en af selskabets medarbejdere i Polen dog anholdt og beskyldt for spionage. Det har efterfølgende fået Huawei til at afskedige vedkommende og fastslå, at hans handlinger ikke har nogen relation til selskabet.

Huawei fyrer spionagemistænkt ansat i Polen 

SF vil udelukke Huawei fra dansk mobilnet 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs