ITWatch

Lovforslag om adgang til virksomheders data vækker bekymring hos DI

DI frygter, at det offentliges adgang til virksomheders data kan true deres forretningshemmeligheder. ”Vi skal kigge efter, om der er den rette balance i lovsforlaget,” lyder det fra DI-direktør.

PR/Dansk Industri
Foto: PR/Dansk Industri

Et nyt lovforslag fra regeringen lægger op til at give Center for Cybersikkerhed nye beføjelser til at få adgang til virksomheders data.

Det skal styrke forsvaret mod cyberangreb, men forslaget vækker bekymring hos DI.

Det fastslår erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.

"Vi er i en situation, hvor cybertruslen både udvikler sig og vokser. Så det er vigtigt, at Center for Cybersikkerhed har de værktøjer, der er nødvendige for at imødegå nye og voksende cyberangreb."

"Men vi er bekymret over den meget brede hjemmel om adgang til virksomhedernes data uden retskendelse, som forslaget i første omgang lægger op til," udtaler direktør i DI, Lars Frelle-Petersen, i meddelelsen.

Erhvervsorganisationen frygter, at det offentliges adgang til virksomheders data kan true deres forretningshemmeligheder og private informationer. Derfor vil DI give sit besyv med i et kommende høringssvar til lovforslaget og tage en videre dialog med Forsvarsministeriet.

"Grundlæggende ser vi gerne, at Center for Cybersikkerhed får styrkede muligheder for at imødegå cyberangreb mod vores samfund, og det er tydeligt, at det også er ambitionen i lovforslaget, og derfor ser vi frem til en dialog om udformningen af den endelige lovgivning," siger Lars Frelle-Petersen.

Samtidig peger DI på, at der skal tages hensyn til, at der allerede eksisterer et privat marked for en række af de ydelser, som Center for Cybersikkerhed ifølge lovforslaget skal stille frit til rådighed.

Staten vil overvåge firmaers data med tvang

Søren Pind: Regeringens cyberudspil er ufinansieret

Telelobby: Ny sikkerhedsstrategi er en milepæl i branchen

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger