ITWatch

Nu skal boligkøbere have adgang til bredbåndsoplysninger

Oversigten over dækning med bredbånd landet over udvides, så boligkøbere får adgang til bredbåndsdækning.

Foto: /ritzau/Carsten Ingemann/

Huskøbere skal kunne se om der er dækning med bredbånd, når de kigger efter hus og lejlighed.

Det skriver Energistyrelsen i en meddelelse.

Det nye er en funktion på Tjekditnet.dk, der kan bruges på boligportaler, så boligkøbere "får information om bredbåndsdækningen sammen med andre relevante boligoplysninger," skriver styrelsen.

På hjemmesiden Tjekditnet.dk kan man få oplysninger om bredbånds- og mobildækningen i Danmark. At give adgang til bredbåndsdækning for blandt andet huskøbere har været en del af planen længe, hedder det.

Energistyrelsen er ved at finde en samarbejdspartner omkring udførslen og er nu klar med funktionen.

"Jeg er glad for, at Tjekditnet.dk kan tilbyde virksomheder adgang til nye funktioner, som gør det muligt for virksomheder at bringe informationer om bredbåndsbåndsdækning på deres egen hjemmeside," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt i meddelelsen.

"Adgang til en god bredbåndsforbindelse betyder meget for danskerne, og med den nye funktion bliver det nemmere for eksempelvis boligportaler at give boligkøbere overblik over bredbåndsdækningen ved deres drømmehus på linje med andre relevante boliginformationer," siger ministeren.

Fibia er klar med fibernet-tilbud til de første områder 

Ny lov skal give kommuner mulighed for selv at købe simkort  

 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs