ITWatch

Debat: Afgørende at Danmark følger med i techkapløbet

På trods af at techvirksomheder som Facebook og Google ofte er i vælten og udsat for kritik må vi ikke blive blinde for digitaliseringens betydning for vores økonomi, lyder det fra analysechef i Dansk Erhverv i debatindlæg.

Ritzau Scanpix/AP/Andrew Harnik
Facebooks topchef Mark Zuckerberg har adskillige gange undskyldt, at brugerdata fra platformen er blevet misbrugt. Foto: Ritzau Scanpix/AP/Andrew Harnik

Rækken af møgsager er efterhånden lang – lige fra misbrug af Facebooks brugerdata til Margrethe Vestagers milliardbøder til Google.

Men på trods af problemerne som digitaliseringen af samfundet har medført, er det afgørende, at vi ikke mister fokus på at følge med i techkapløbet. Det skriver analysechef i Dansk Erhverv, Malthe Mikkel Munkøe, i et debatindlæg på Finans.

"Som med andre teknologiske udviklinger får vi alle gavn af frugterne. Men de største vindere vil være dem, der formår at ride højest på den teknologiske bølge. Indtil videre har det været Silicon Valley og de senere år har et par kinesiske koncerner fulgt med," skriver Malthe Mikkel Munkøe på Finans.

Han peger på, at det er afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne, at de finder svar på de nye digitale udfordringer og ikke mindst fastholder det højest mulige tempo i den teknologiske udvikling og omstilling.

Facebook lukker for data-adgang til tusindvis af apps

Tech-aktierne har fået en spand koldt vand: Er realismen ved at indhente hypen?

Google står foran sej kamp mod EU-Kommissionen

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger