ITWatch

Google står overfor rekordbøde fra Bruxelles for Android

Ifølge kilder tæt på sagen, vil bøden overgå bøden på 2,4 mia. euro (17,9 mia. kr.), som Kommissionen pålagde Google sidste år for at favorisere sine egne hjemmesider, når brugere sammenlignede shoppingsider i søgninger.

EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo

Google bliver ramt af den største regulative bøde nogensinde onsdag, hvor EU langer en multimilliard-euro bøde ud til den amerikanske tech-gigant for misbrug af selskabets dominerende stilling på operativsystemer til mobiltelefoner.

Det skriver Financial Times.

Ifølge kilder tæt på sagen, vil bøden overgå bøden på 2,4 mia. euro (17,9 mia. kr.), som Kommissionen pålagde Google sidste år for at favorisere sine egne hjemmesider, når brugere sammenlignede shoppingsider i søgninger.

EU's konkurrencekommissær, Magrethe Vestager, har fastslået, at Google har anvendt ulovlige bindingsmetoder til at tvinge telefonproducenter til at forudinstallere Google services og apps som betingelse for at kunne bruge Google Play, der er smartphones app store.

Magrethe Vestager har også fundet det bevist, at Google har givet finansielle incitamenter til netværksoperatører og producenter, hvis de forudinstallerede Google Search og samtidig ikke installerede konkurrerende tjenester. Samt har Google gennem kontrakter med sine producenter forhindret dem i at sælge telefoner, der bruger konkurrerende styresystemer, der er blevet udviklet på Androids åbne og gratis kildekode.

Har misfortolket markedet

Google mener, at EU-Kommissionen stærkt har misfortolket markedet, blandt andet ved at ekskludere Apple, som en konkurrent til Google.

"Kommissionens afgørelse er baseret på den idé, at Android ikke konkurrerer med Apple's Ios-system. Vi ser det ikke sådan. Vi tror heller ikke at Apple ser det sådan. Eller telefonproducenterne. Eller udviklere. Eller forbrugere," siger Kent Walker, der er vicedirektør og chefjurist i Google, til Financial Times.

Yderligere argumenterer Google for, at rivaliserende apps kun er et download væk, hvilket derved gør det umuligt at udelukke konkurrenter, selv når Googles apps er forudinstallerede.

Ifølge Financial Times, kalder EU-Kommissionen afgørelsen for den mest betydelige afgørelse i sin otte års antitrust-kamp mod teknologigiganten.

/ritzau/FINANS

Afgørelse i Google-sag ventes i denne uge

Medie: Google står over for milliardbøde fra EU

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger