London har mistet tiltrækningskraft for it-talenter efter Brexit
London holder indtil videre fast i positionen som Europas førende metropol for tech-selskaber. Men det er blevet langt sværere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra resten af Europa i storbyen. Det skriver Børsen.
Rekrutteringsbureauet Arrows Group har i løbet af det seneste år oplevet et fald på 24 pct. i ansøgninger fra tech-talenter fra EU-landene.
"Europæere mister tilliden til Storbritannien og specifikt til London som et sted, hvor de har lyst til at flytte efter arbejde og tage deres familie med. Det kan blive den perfekte storm for Londons teknologisektor," siger James Parsons, adm. direktør for Arrows Group, der er specialiseret i at opbygge programmørteams fra bunden i bla. London og andre europæiske storbyer.
Usikkerheden som følge af Brexit har bl.a. fået København til at forsøge at tiltrække fintech-selskaber fra London til den danske hovedstad.
Politikere kræver redegørelse efter budgetoverskridelse på it-projekt i Nationalbanken