Io-Interactive lever videre som uafhængigt spilstudie

Fremtiden ligger nu klar for Io-Interactive. Den danske spilproducent fortsætter under egne faner som selvstændigt studie og beholder rettighederne til Hitman-serien.
Io-Interactive har senest gjort sig bemærket ved at videreudvikle Hitman-serien til et nyt episodisk format.
Io-Interactive har senest gjort sig bemærket ved at videreudvikle Hitman-serien til et nyt episodisk format.

I maj annoncerede japanske Square Enix, at det trak sig fra sit danske datterselskab Io-Interactive. Siden har fremtiden været uvis for spilstudiet bag Hitman-serien, men nu er brikkerne faldet på plads.

"Derfor er jeg stolt over at meddele i dag, at IOI nu officielt er et uafhængigt studie. Vi har succesfuldt afsluttet vores forhandlinger med Square Enix og er blevet enige om en management buyout. Afgørende, bevarer vi alle rettighederne til Hitman IP (varemærket, red.)," skriver adm. direktør Hakan Abrak på Io-Interactives hjemmeside.

"Dette er et skelsættende øjeblik for IOI. Fra i dag har vi fuldstændig kontrol over retningen for vores studie og Hitman IP - vi er ved at forme vores egen fremtid, og det er utroligt spændende. Vi er nu åbne for muligheder med fremtidige samarbejdspartnere og partnere for at styrke os som et studie og sikre, at vi kan producere de bedste spil, der er mulige for vores netværk," skriver IOI-direktøren videre.

Io-Interactive har skabt sig et globalt navn inden for gamingverdenen med succesrige computerspilserier som Hitman og Kane & Lynch, og selskabet har spillet en vigtig rolle i udviklingen af spilbranchen herhjemme.

Som følge af udmeldingen fra Square Enix var Io-Interactive i slutningen af maj nødt til at tage afsked med en stor del af selskabets ansatte. Ifølge Version2 drejede det sig om 75 ud af 185 ansatte.

"Vi er kede af at se stærke kræfter og gode venner forlade studiet. Vi gør alt for at passe på alle berørte," skrev Io-Interactive på Twitter i forbindelse med fyringsrunden, men nu ser resten af selskabets fremtid anderledes lys ud.

Square Enix overtog ejerskabet af Io-Interactive i 2009 i forbindelse med opkøbet af den tidligere ejer Eidos. Nyheden om, at den japanske ejer ønskede at skille sig af med det danske selskab, blev offentliggjort i en børsmeddelelse 11. maj. I sammen forbindelse oplyste Square Enix, at beslutningen resulterede i et ekstraordinært tab på 294 mio. kr.

Det fremgår ikke, hvor meget den Io-Interactives ledelse betaler Square Enix i forbindelse med den netop indgåede aftale.

Io-Interactive holder jobmesse efter fyringer 

Io-Interactive afskediger medarbejdere 

Japansk ejer trækker sig fra Io-Interactive 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Mia Grosen sidder i DI’s advisory board for entreprenørskab, som netop har sendt anbefalinger til regeringen, hvor ét af dem er, at der bør laves en rågivingsindsats for scaleups med internationale ambitioner. | Foto: PR

Danske startups skal tænke større end Danmark

For abonnenter