ITWatch

Nets køber finsk betalingsfima

Nets' finske datterselskab køber betalingsfirmaet Checkout Finland, som er en del af stor finsk finanskoncern.

Foto: Nets PR

Det finske betalingsselskab Checkout Finland bliver en del af Nets-koncernen.

Nets' finske datterselskab, Paytrail, har således købt Checkout Finland, der er en del af OP Financial Group, som er Finlands største finanskoncern.

Det skriver Nets i en meddelelse til FinansWatch. Nets ønsker ikke at oplyse prisen for overtagelsen.

"Opkøbet understøtter Nets europæiske ambitioner på e-handelsområdet og styrker yderligere koncernens tilstedeværelse i Finland," skriver Nets, der i slutningen af 2020 selv indgik en fusionsaftale med italienske Nexi.

Ifølge Nets har Checkout Finland på kort tid etableret sig som en vigtig spiller på betalingsområdet i Finland og gør sig både inden for e-handel og betaling i fysiske forretninger. Selskabet servicerer omkring 8000 onlineforretninger og oplever i disse år tocifrede vækstrater, skriver Nets.

Checkout Finland forventer en omsætning på omkring 12 mio. euro, svarende til 89 mio. kr., i 2020 mod 8,2 mio. euro i 2019, og selskabet forventer, at væksten fortsætter i 2021.

"Vores betalingsvaner er lidt anderledes i Finland, hvor direkte bankoverførsler fortsat er populære. At forstå disse sammenhænge og udvide vores pallette af ydelser derefter har altid været vores passion. Vi ser frem til, at Checkout Finland nu bliver en del af vores virksomhed, så vi med vores samlede viden og erfaring kan servicere vores finske kunder endnu bedre end i dag," udtaler Markus Laurio, topchef for Paytrail.

Nets har allerede et partnerskab med OP Financial Group på området for kortindløsning, der blev indgået i 2017, og som løber i 10 år.

Ifølge Nets mangler man endnu det finske finanstilsyns endelige godkendelse af købet af Checkout Finland. Nets forventer, at købet er helt på plads i første halvdel af 2021.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

Børsnotering, Nets-salg og investeringer – fintech-selskaber havde travlt i 2020

Rekord for Mobilepay: Næsten én million overførsler om dagen

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger