ITWatch

Techinvestor øger bud på Just Eat betragteligt

Techinvestoren Prosus har løftet sit bud på Just Eat betragteligt fra 670 pence pr. aktie til 740 pence.

Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Prosus, der investerer i kundeorienterede, internetbaserede selskaber, har øget sit bud på Just Eat betydeligt. Det skriver Bloomberg News.

Tidligere havde Prosus budt 670 pence per aktie, men har nu øget buddet til 740 pence. Det svarer til en vurdering af Just Eat på 5,1 mia. pund eller 45 mia. danske kroner.

Just Eat er en populær internetservice, der lader kunder bestille mad til levering fra en lang række restauranter.

Prosus, der allerede har store lunser af Tencent, Ctrip og DeliveryHero, skriver desuden, at de nærmer sig at blive majoritetsaktionær i Just Eat.

"Vi har haft muligheden for at lytte til aktionærerne, dele vores perspektiver på madleveringssektoren og reflekteret over de udfordringer Just Eat utvivlsomt står over for."

"Vores tilbud giver sikkerhed for aktionærerne i Just Eat," skriver Bob van Dijk, administrerende direktør for Prosus.

Prosus lagde sit bud i slutningen af oktober. Det sendte kursen på aktierne i Just Eat markant op, og fredag lukkede aktien i 777 pence.

I første halvår af 2019 omsatte Just Eat for 464,5 mio. pund, en markant stigning. Overskuddet var dog barberet væk og endte før skat på 0,8 mio. pund.

Norske Evry udskiller offentlige it-systemer i nyt selskab - som skal sælges

Venturefolk holder øje med "milliardstort" legaltech-marked

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger