ITWatch

Kapitalfond vil investere i mindre techselskaber med ny fond

Kapitalfond vil rejse 350 millioner til ny fond, der skal investere i teknologibaserede selskaber.

PR/Vækstpartner Kapital
Partner i Vækstpartner Kapital, Klaus Bülow Davidsen. Foto: PR/Vækstpartner Kapital

Kapitalfonden Vækstpartner Kapital lancerer en ny fond, der skal målrette sine investeringer i teknologibaserede b2b-virksomheder.

Målet er at rejse 350 mio. kr. i fonden, og indtil videre er 150 mio. kr. tegnet. Det oplyser kapitalfonden i en pressemeddelelse.

"Der er masser af muligheder i at investere i mindre virksomheder. Vi fokuserer på sunde selskaber med 10-75 millioner i omsætning, og der er mange fine virksomheder i det segment, som handles til fair priser," udtaler partner Klaus Bülow Davidsen i meddelelsen og fortsætter:

"Vi ser store vækstmuligheder i mange af de virksomheder, vi bliver præsenteret for. Især hvis man kobler dem med en ekstraordinært aktiv ejer som os, der er drevet af at gå ind og arbejde med modning og udvikling af virksomhederne."

Den nye fond er Vækstpartner Kapitals anden. Blandt investeringerne i den nuværende fond er det aarhusianske softwareselskab Leadfamly, der har udviklet platform til marketing gamification, hvormed virksomheder kan lave online kampagner med indbyggede spil-elementer som eksempelvis quizzer.

"Leadfamly er siden vi investerede i maj 2018 vokset fra 12 til 40 medarbejdere, og vi har hjulpet dem med at åbne kontorer i fire nye lande. Den internationale omsætning forventes i 2019 at bidrage med mindst lige så stor del af væksten som den danske," udtaler Klaus Bülow Davidsen i meddelelsen.

Dansk fintechselskab lander investering på 375 millioner

Norsk og engelsk kapitalfond har succes med dansk udviklet parkerings-app

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger