3 åbner for fri roaming i Thailand
Teleselskabet 3 udvider 3LikeHome til også at dække ferielandet Thailand.
Dermed kan 3's kunder med 3LikeHome i deres abonnement bruge telefonen i Thailand til samme priser som i Danmark, skriver selskabet i en meddelelse.
Man kan altså slippe for regninger på op til 65 kroner per megabyte, skriver mobilsitet Meremobil.dk om udspillet.
3 skriver, at de lytter til kunderne, når de udvider løsningen.
"Thailand er et af de lande, som vores kunder har efterspurgt længe, og derfor har det også været en stor prioritet for os at kunne forhandle denne aftale hjem. Vores ambition er at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere, og det betyder også, at vi rent faktisk lytter til vores kunders ønsker. Med Thailand på listen over lande, hvor man kan roame frit, giver vi vores kunder en endnu større frihed til at bruge mobilen rundt omkring i verden," siger Morten Christiansen, adm. direktør for 3, i meddelelsen.
YouSee vil belønne samlekunder med ekstra fordele
Forbrugerombudsmanden har kastet sig over TDC's omstridte brevgebyr
Relaterede artikler:
YouSee vil belønne samlekunder med ekstra fordele
For abonnenter