Det kan komme yderområderne til gode, at Global Connect nu som det første teleselskab har optaget et realkreditlån for at finansiere infrastrukturudrulninger. En mulighed der opstod på bagkant af en lovændring fra årsskiftet, og som nu har sikret Global Connect en mia. kr. til udbygningen af fibernettet.
Det skriver Børsen.
Lånet svarer til over en fjerdedel af de godt 3,5 mia. kr. som selskabet allerede har investeret i fiberudrulningen, og pengene skal bruges til at komme endnu længere ud i landet, lyder det fra Global Connect.
"Planen er nu er foretage en signifikant udbygning af fibernettet i områder, hvor vi ikke er i dag. Nu vil vi bestemt kunne pushe markedet. Og vi vil blandt andet byde ret hårdt ind i flere kommuner," lyder det fra adm. direktør i Global Connect, Christian Holm Christensen.
Ændringen i lånevilkårerne gør, at Global Connect ikke længere skal betale 5,75 i rente, som man har været vant til, men i stedet skal betale renter svarende til dem man kender fra boligmarkedet. Samtidig har lånet en løbetid på 20 år.
Globalconnect opruster med ny direktør for outsourcing
TDC-boss: Global Connects opkøb betyder hårdere konkurrence
Mere fra ITWatch
Tech-veteran til ejendomsbranchen: "Smarte bygninger forbedrer folks liv"
PROPTECH SYMPOSIUM: Ejendomssektoren har adgang til den teknologi, der skal til for at forandre ikke blot branchen, men menneskers liv til det bedre – og dermed øge produktiviteten. Det siger proptech-veteran Antony Slumbers. ”Lad være med at tænke på bæredygtighed som noget ekstra,” lyder opfordringen.