Uber er tæt på milliardinvestering fra japansk televirksomhed

En mulig investering fra Softbank vil flytte mellem 15 og 20 procent af Uber over på japanske hænder.
Foto: /ritzau/AP/Eric Gay
Foto: /ritzau/AP/Eric Gay
Af /ritzau/FINANS

Den japanske televirksomhed Softbank planlægger at investere 10 mia. dollar i den amerikanske kørselstjeneste Uber.

Det skriver Wall Street Journal.

Investeringen vil flytte mellem 15 og 20 procent af Uber over på japanske hænder. De mange japanske milliarder er dog afhængige af, at en del af Ubers nuværende aktionærer er villige til at afgive deres aktier til en lavere pris end de 70 mia. dollar, som Uber sidst blev vurderet til.

Samtidig er flere af Ubers aktionærer ifølge avisen bekymrede over, at Softbank er storaktionær i flere af Ubers største konkurrenter som amerikanske Lyft og kinesiske Didi Chuxing.

Ifølge Rushabh Doshi, analytiker ved analysebureauet Canalys, bør Ubers aktionærer dog ikke få svedige håndflåder over Softbanks investeringer.

"Det er bedre for Softbank, hvis der er sund konkurrence på markedet for kørselstjenester," siger han til Wall Street Journal.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Uber eller Softbank.

Kaos på bestyrelsesgangen: Ubers vragede topchef forsøger comeback

Tidligere topchef i Uber kendte til omfattende tyveri fra Google  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også