ITWatch

EU: Bekymret over Twitters exit fra Bruxelles

Beslutningen om at lukke ned for Twitters Bruxelles-kontor samt afskedigelsen af tusindvis af medarbejdere giver panderynker over, om den sociale platform kan overholde nye skrappe EU-regler mod ulovligt onlineindhold.

Twitter vil forlade sit europæiske kontor i Bruxelles og det bekymrer EU.

Det sagde sagde EU’s justitskommissær Didier Reynders torsdag ifølge Reuters.

Didier Reynders, der mødtes med repræsentanter fra Twitter ved det europæiske hovedkvarter i Dublin, forsøgte at få svar fra virksomheden, fortalte en embedsmand fra EU-Kommissionen til Reuters.

”Twitter-ansatte bekræftede virksomhedens forpligtelse til at sikre fuld overensstemmelse med EU-reglerne. Kommissær Reynders tog det til efterretning og bad Twitter om at omsætte forpligtelsen til konkrete foranstaltninger,” sagde embedsmanden, der havde betinget sig anonymitet.

De nye EU-regler kendt som ”Digital Services Act”. De kommer til at gælde fra februar 2024, og heri kræves det, at onlineplatforme gør mere for at kontrollere internettet for ulovligt indhold - ellers kan der gives bøder på op til 6 pct. af den årlige globale omsætning, skriver Reuters.

Efter milliardæren Elon Musks tumultariske overtagelse af virksomheden i sidste måned er både topledere og ansatte blevet fyret. Omkring halvdelen af arbejdsstyrken - cirka 3700 ansatte - er blevet afskediget, mens mere end 1000 har sagt op.

Og nu er de sidste to Twitter-ansatte i Bruxelles heller ikke længere i virksomheden, siger en kilde til Reuters. Her var der oprindeligt seks sánsatte.

Didier Reynders har også advaret både Twitter og andre teknologivirksomheder om at gøre mere for at tackle hadbeskeder online, efter at de seneste data har vist, at der er blevet fjernet mindre indhold i år end i de foregående år.

Mere fra ITWatch

Russisk svar på Google vil ud af landet

Internationale sanktioner har fået selskabet bag søgemaskinen Yandex til at ville trække sine forretninger ud af Rusland. Det er dog umiddelbart nemmere sagt end gjort.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs