ITWatch

EU-kommissær vil stille Musks Twitter stolen for døren i Europa

Efter et stort antal fyringer og opsigelser blandt moderatorerne på Twitter, kræver EU nu at Twitter åbner sine algoritmer, så det bliver sværere at sprede misinformation.

Foto: Mike Blake/REUTERS / X00030

Elon Musk skal øge antallet af moderatorer på Twitter i Europa.

Det siger EU-kommissær for indre anliggender, Thierry Breton, til radiostationen Franceinfo ifølge Bloomberg News.

”Han er i færd med at skære et vist antal moderatorer væk, men han vil blive nødt til at øge antallet i Europa,” siger Breton og uddyber:

”Han vil blive nødt til at åbne sine algoritmer. Vi vil have kontrol, vi vil have adgang, folk vil ikke længere få mulighed for at sprede misinformation.”

Den kontante udmelding kommer efter store nedskæringer, og netop som Musk må se endnu en lang række Twitter-ansatte forlade virksomheden.

Den nybagte Twitter-ejer stillede denne uge de tilbageværende medarbejdere et ultimatum om enten at vænne sig til et nyt og mere ”hardcore” arbejdsmiljø eller forlade virksomheden.

De ansatte fik frem til torsdag eftermiddag til at vælge. Men langt de fleste har valgt at pakke deres ting, hvilket kan bringe driften af Twitter i fare, fortæller kilder til Bloomberg News.

Ifølge kilderne er antallet af medarbejdere, der har taget imod fratrædelsespakken, så højt, at der er opstået forvirring om, hvem der bør have adgang til Twitters kontorer.

Mere fra ITWatch

Russisk svar på Google vil ud af landet

Internationale sanktioner har fået selskabet bag søgemaskinen Yandex til at ville trække sine forretninger ud af Rusland. Det er dog umiddelbart nemmere sagt end gjort.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs