ITWatch

Vodafone indgår aftale med kapitalfonde om telemastforretning

Den britiske telekoncern Vodafone Group har indgået et joint venture med to kapitalfonde om selskabet aktier i telemastforretningen Vantage Towers.

Foto: Jens Dresling

Det fælles selskab, der er stiftet med kapitalfondene Global Infrastructure Partners og KKR, kommer til at eje Vodafones 81,7 pct. af aktierne i Vantage Towers.

Hver især får de en ejerandel på 50 pct., og kapitalfondene betaler Vodafone en præmie på 19 pct. for deres halvpart af Vantage Towers-aktierne igennem joint venturet.

Som led i aftalen vil parterne fremsætte et frivilligt købstilbud til de øvrige aktionærer i Vantage Towers, fremgår det af meddelelsen fra Vodafone, som venter at få et kontant provenu på maksimalt 5,8-7,1 mia. euro afhængig af minoritetsaktionærernes stillingtagen til det kommende købstilbud.

Aktien i Vantage Tower stiger onsdag 9,8 pct. til 32,16 euro, og med den kurs har selskabet en markedsværdi på 16,2 mia. euro.

Vodafone-aktien ligger omvendt 1,9 pct. lavere på børsen i London onsdag middag.

Børsnoteret softwareselskab øger abonnementsforretningen

Spiludgiver fastansætter midlertidig direktør og melder om nyt samarbejde


Mere fra ITWatch

Russisk svar på Google vil ud af landet

Internationale sanktioner har fået selskabet bag søgemaskinen Yandex til at ville trække sine forretninger ud af Rusland. Det er dog umiddelbart nemmere sagt end gjort.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs