ITWatch

Frasalg af fiberforretning giver milliardløft af Norlys’ bundlinje

Forårets frasalg af en minoritetspost i fiberforretningen betyder, at Norlys kommer ud af første halvår med stort milliardoverskud.

Foto: PR

Norlys solgte tidligere på året 35 pct. af sin fiberforretning til den hollandske pensionsfond PGGM og den franske energikoncern EDFs investeringsselskab EDF Invest, og det giver et markant positivt udslag på bundlinjen for de første seks måneder af 2022.

Den regnskabsmæssige nettoeffekt er på 6,7 mia. kr. oplyser koncernen om frasalget. Det betyder, at Norlys kommer ud af første halvår med et samlet resultat på 7,2 mia. kr. før skat.

Den præcis pris, som Norlys fik for handlen er fortrolig.

”Fibersalget har været en vigtig milepæl, som gør det muligt at investere endnu mere i digitalisering og grøn omstilling til gavn for vores andelshavere,” siger Gert Vinther Jørgensen i en pressemeddelelse.

Den samlede omsætning i første halvår lander på 8,7 mia. kr. mod 4,8 mia. kr. i samme periode sidste år. Driftsresultatet lyder på 2,7 mia. kr. mod 1,8 mia. kr. i 2021, mens resultatet før skat som nævnt havner på 7,2 mia. kr. mod 0,7 mia. kr. i de første seks måneder af 2021.

Norlys åbner fibernettet op for borgere i Randers og Hobro

Norlys åbner op for børsnoteringer

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs