Det havde stået på et i stykke tid, men Jens Grønlund var blevet god til at skubbe sit fysiske ubehag i baggrunden. Men det var blevet værre og en dag, da han var i gang med en præsentation for sine kollegaer i Nuuday-ledelsen, sortnede det for hans øjne, og han måtte holde fast i en stol for at holde balancen.

Han gennemførte præsentationen. Men han var blevet bevidst om, at noget var så galt, at han ikke længere kunne lade som ingenting.

"Det er svært for mig at sige, præcist hvornår det begyndte. Men det var slemt, når jeg pressede mig selv. Også når jeg dyrkede motion, hvilket jeg ellers godt kan lide. Jeg fik svært ved at fokusere og blev svimmel. Og så var der det her fysiske ubehag, som jeg ikke helt kan beskrive," siger Jens Grønlund.

Jens Grønlund er mest kendt i offentligheden for at have været adm. direktør i Telmore i en årrække. I 2018 skiftede han til en stilling med mere ansvar som ansvarlig for alle Nuudays digitale brands, herunder Telmore, Hiper, Blockbuster og et par stykker til.

Tog sig ikke tid

Skiftet gik godt. Jobbet var spændende, og Jens Grønlund kunne lide arbejdet og sit team.

"Jeg var egentlig godt i gang og var godt inde i mit nye job. Men et stykke tid efter begyndte symptomerne. Jeg arbejdede meget. Men jeg havde omvæltninger i mit privatliv, som var svære, og som jeg negligerede. Jeg tog mig aldrig tid til at stoppe op," fortæller han.

ITWatch taler med Jens Grønlund, efter han har skrevet et opslag på Linkedin, hvor han delte og kommenterede en artikel om lederen af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, der fortæller om sin stresssygdom i Berlingske.

"For snart et år siden var jeg personligt et sted, hvor jeg for første gang måtte sande, jeg havde mistet kontrollen i mit liv," indleder Jens Grønlund sit opslag.

Overfor ITWatch forklarer han, at hans hensigt med både opslaget og dette interview er at få skabt opmærksomhed og åbenhed omkring den invaliderende tilstand, som man er i, når man har stress. En sygdom, alle kan få – også strukturerede, high performance-agtige chefer, der ellers svømmer som fisk i vandet i den hæsblæsende it- og telebranche.

"Retrospektivt må jeg sige, at jeg ikke ville se realiteterne i øjnene. Jeg blev undersøgt for alt muligt fysisk og var meget til lægen. Men jeg ville ikke anerkende, at stress kunne ramme mig. Men til sidst udviklede det sig fra, at jeg havde det dårligt i nogle sammenhænge, til at jeg altid havde det dårligt."

Ingen vej uden om

Det blev jul, og Jens Grønlund havde indset, at han ikke kunne vende tilbage til jobbet, når juleferien var ovre. Han måtte have tid og prøve at få det bedre, og der var ingen vej udenom at gå til hans chef i Nuuday og bede om sygeorlov.

"Det var en svær beslutning. Men jeg havde brug for at få det godt igen. Jeg havde brug for, at der ikke var en konkret slutdato på orloven, men til at begynde med havde jeg en idé om, at det ville tage ganske kort tid, hvis jeg greb det struktureret an," siger Jens Grønlund.

Virksomheden tog godt imod hans sygemelding. Men det kom som en overraskelse for alle. Han havde frygtet, at han ville blive stemplet – set skævt til som en svag person, en person, der ikke kan administrere at have en karriere.

"Men det blev gjort totalt til skamme. Jeg blev i stedet mødt med respekt og forståelse for, at jeg prioriterede at ville passe på mig selv. Jeg havde bare så svært ved at få det sagt, for jeg var stolt, og ville ikke vise, at jeg også kunne være sårbar."

Han indså, at han havde trukket det for langt. Han havde ventet for længe.

"Og det fortryder jeg i dag. Det er vigtigt som chef at være rollemodel. Men jeg misforstod, hvad det ville sige. At være rollemodel handler ikke kun om at vise styrke, men også om at vise det sårbare. At ingen skal forvente, at de kan være perfekte. Det er jo i høj grad det, lederskabet handler om," siger han.

Struktur og skeamer virkede ikke

De næste fire måneder erstattede Jens Grønlund den ekstremt konkurrenceprægede telebranche med stresscoach, meditation, vandreture ved vandet og en i begyndelsen meget struktureret tilgang til det hele. På chef-agtig struktureret vis, havde han sat sin helingsproces i system i et regneark, hvor han noterede sin fremgang og sine delmål.

"Men jeg begyndte først at få det bedre, da jeg indså, at det ikke var et projekt, der kunne sættes på formel. Jeg skulle slippe kontrollen og acceptere, at jeg ikke kunne styre, hvornår min situation skulle vende. Jeg skulle acceptere, at der ville være en periode, hvor jeg ikke kunne gøre, som jeg ville," fortæller han.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er Jens Grønlund ikke den eneste. 25 pct. af voksne danskere oplever et højt stressniveau, og tallet er i stigning. Det er lidt værre for kvinder end mænd, men det er slemt for alle. Fælles for mange af de ramte er, at stressfaktorerne kan findes både på jobbet og i privatlivet.

Det gjaldt også Jens Grønlund, og hans vej ud tog derfor en anden vej, end han havde regnet med.

"For mig er det vigtigt, at jeg har lært at fokusere mere entydigt og på færre ting. At tillade sig selv at have mindre kontrol. Lige nu sidder jeg hjemme, og alt flyder med legetøj og opvask efter en hyggelig morgen med min søn, og det vælger jeg at leve med lige nu. Sådan ville jeg aldrig have tænkt for et år siden, hvor meget handlede om detaljen og om at have styr på det."

"Jeg er ærgerlig over at sige det. Men det er først, når man har oplevet det på sin egen krop, at man forstår, hvor invaliderende stress er. Det trækker spor i ens liv, både privat og på jobbet. Jeg er selv blevet mere opmærksom på at tale om det og være åben og give det et naturligt større fokus i mit team. Det vigtigste er, at folk oplever, at det er okay at tale frit om stress," siger han.

TDC kalder nyt lavprisselskab en succes – men holder alle salgstal i skuffen

TDC-selskab får ny direktør

TDC lancerer nyt lavpris mobilselskab