ITWatch

Ericsson overgår forventningerne klart i tredje kvartal

Svenske Ericsson klarede sig markant bedre end ventet i årets tredje kvartal, viser nyt regnskab.

Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

Den svenske netværksleverandør Ericsson leverede et markant højere end ventet driftsoverskud i tredje kvartal.

Selskabet landede i kvartalet et driftsoverskud på 8,8 mia. svenske kr. mod ventet 7,5 mia. svenske kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Infront Data.

"Vi fortsætter med at vinde indpas på tværs af vores forretning ved at udnytte vores konkurrencedygtige 5G-portefølje. Der er indgået 5G-kontrakter med de tre største teleselskaber i USA, hvilket er de største aftaler i Ericssons historie," siger Börje Ekholm, der er topchef i Ericsson, i regnskabet.

Det gode kvartal får nu det svenske selskab til at øge forventningerne til markedet i 2021. Ericsson venter nu, at markedet for telenetværk vil vokse med 13 pct. sammenlignet med 2020. Tidligere lød forventningen på 10 pct.

I 2022 venter teleselskabet, at det globale marked – eksklusive Kina – vil vokse 2-3 pct.

Aktien dykker 3,1 pct. til 102,96 svenske kr. på børsen i Stockholm tirsdag formiddag.

Ericsson beskylder Apple for at omgås patentindtægter

Ericsson lander milliardaftale med Verizon i USA - regnskab skuffer 

Mere fra ITWatch

Dansk konsulenthus solgt til finner

Danske Intellishore er blevet opkøbt af finske Solita. Konsulenthuset fortsætter som et selvstændigt selskab, men kan fremover trække på 1200 nye kollegaer til at sætte yderligere fart på væksten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs