ITWatch

Energi Fyn Bredbånd skruer voldsomt op for investeringer

Energi Fyns bredbåndsselskab har sat fuld gas på investeringerne i fiberkabler sidste år. Selskabets investeringer ligger nærmest på højde med selskabets omsætning.

Foto: Globalconnect/PR

Energi Fyn Bredbånd har sat kraftigt turbo på investeringerne i fiberbredbånd. Det fremgår af selskabets regnskab. Selskabet har øget sine investeringer fra 91 mio. kr. i 2019 til hele 159 mio. kr. sidste år. En fremgang der nærmer sig en fordobling.

Selskabet, der bare har 30 ansatte, har samtidig formået at øge omsætningen, så den ender på 181 mio. kr. Men selskabet ender med et faldende resultat for 2020, hvor indtjeningen fra den primære drift ender på 12 mio. kr. - tre mio. lavere end året før.

Energi Fyn Bredbånd er en af ejerne bag Waoo, der står for salget af selskabets bredbånd, som har opnået fremgang under krisen.

Krisen har betydet øget hjemmearbejde for mange og "dette har medført en øget efterspørgsel efter Energi Fyns fiberløsninger," skriver selskabet i beretningen.

"Den stigende interesse og efterspørgsel efter Energi Fyns fiberløsning er naturligvis også hjulpet godt på vej af den generelle positive og stigende interesse for fibernettet i Danmark. Det vidner ikke alene om, at vi har med de rette fiberløsninger, produkter og services at gøre. Det vidner i lige så høj grad om, at vi har med fremtidens infrastrukturteknologi at gøre," lyder det videre.

I beretningen påpeger selskabet også, at det har sat investeringsviljen op i gear, for fiberforbindelserne er eftertragtede for kunderne.

"I 2020 har vi udrullet, eller besluttet at udrulle fibernet til yderligere knap 11.000 husstande, således at vi med udgangen af 2020 tilbyder fibernet til godt 84.000 fynske husstande," lyder det.

Som det er vanen tro med fiberselskaber, afskrives der relativt store beløb og herer Energi Fyn Bredbånd ingen undtagelse. Sidste år blev der afskrevet nærved 60 mio. kr.

Resultatet anses for tilfredsstillende, skriver ledelsen i regnskabet.

Fremover vil selskabet fortsætte investeringerne og man forventer, hvad der kaldes et højt investeringsniveau.

"Der forventes et positivt resultat for 2021 på niveau med de foregående år," lyder det endelig.

Amerikansk teleselskab kom godt igennem krisen 

Verizon hæver forventninger til 2021 efter bedre resultater 

Telias topchef skal jagte ny indtjeningsvækst efter dyk 

 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs