ITWatch

Mobilforhandler går konkurs

En stor momssag i Norge har knækket Mytrendyphone, der har været Danmarks største netbutik for mobiltilbehør. Ifølge kurator fortsætter hjemmesiden, da den er ejet af et datterselskab.

Foto: LISELOTTE SABROE

Mobilforhandleren Mytrendyphone Aps er gået konkurs, skriver Ekstra Bladet.

Det er en tabt momssag i Norge, der har kostet selskabet livet, forklarer kurator Bjørn Wittrup:

"Det er firmaets rådgivers vurdering, at det vil koste en halv million kroner at føre momssagen videre, som man har tabt. Selvom ledelsen er uenig i afgørelsen hos de norske skattemyndigheder, har man derfor valgt at gå konkurs," siger han til Ekstra Bladet.

Han understreger, at konkursen ikke får betydning for webshoppen eller kunderne, da det er datterselskabet Mtp.dk Aps siftet i 2016, der driver denne del af forretningen.

Mytrendyphone Aps blev stiftet i 2006 og var engang Danmarks største netbutik for mobiltilbehør. Men de senere år har været præget af problemer.

I 2018 måtte selskabet fyre hver anden ansatte med henvisning til, at ændringer i Googles algoritmer sendte Mytrendyphone langt ned i søgeresultaterne.

Siden havnede selskabet i en tvist med både de norske og polske skattemyndigheder. Allerede i efteråret 2019 var det fremme, at disse sager truede selskabet på eksistensen.

Skattesager truer mobilforhandler på eksistensen

Mobilforhandler i nedtur - fyrer hver anden 

Mere fra ITWatch

Dansk AI-startup vil hente 150 mio. kr. til international vækst

Techbbq: Certainly oplever stor interesse fra udenlandske fonde, og nu er det op til direktør Henrik Fabrin at vælge, hvilken investor den danske startup skal gå med. "Al kapital er jo ikke den samme," siger han. Målet er at hente mindst 150 mio. kr. inden for det næste halve år og at lave en børsnotering om fem år.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs