ITWatch

Fastspeed rykker ind på Fibias net

En ny aftale betyder, at Fastspeed skal sælge bredbånd på Fibias net. Dermed får internetudbyderen adgang til op mod 500.000 nye kunder.

Foto: Fastspeed/PR

Med indtoget på Danmarks næststørste fibernet gør internetudbyderen Fastspeed klar til at erobre flere kunder. Det er resultatet af en ny aftale med Fibia og Fastspeed, der giver sidstnævnte adgang til op mod 500.000 nye kunder i Østjylland, Sjælland, Lolland og Falster.

"I Fastspeed har vi helt fra start ønsket at komme så bredt ud med vores produkt, og derfor er vi meget tilfredse med også at have indgået en aftale med Fibia, så vi nu markant øger vores footprint i det danske marked," udtaler Fastspeeds adm. direktør, Jens Raith, i en pressemeddelelse.

Før kunderne på Fibias net kan få adgang til Fastspeeds produkt udestår en teknisk implementering, som Jens Raith krydser fingre for kommer til at ske så hurtigt som muligt i det kommende år.

Hos Fibia ser man frem til at byde den bredbåndsudbyder velkommen ombord.

"Vi har en infrastruktur i verdensklasse, og alle skal have mulighed for at vælge lige netop det produkt, der passer dem bedst. Med flere valgmuligheder vil flere familier og virksomheder benytte sig af fibernettet og det er godt for både konkurrencen og vores forretning," siger Fibias Net- og Wholesale-direktør Steen Nielsen.

Fastspeed gik i luften for 16 måneder siden og har på den tid fået tilgang af 40.000 kunder. Den pulje satser selskabet på at vokse yderligere.

"Vi har ét produkt på hylderne – en lynhurtig bredbåndsforbindelse til en superskarp pris. Vores holdning er, at det ikke skal være så indviklet at vælge hurtigt bredbånd," siger Jens Raith.

TDC's Hiper fordobler omsætningen på to år og skal runde overskud "hurtigst muligt"

Fibia lukker TDC ind på sit fibernet: "Det er en kæmpe milepæl"

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger