Vodafone vil børsnotere sendemastaktiviteter tidligt næste år

Det britiske teleselskab har ambitioner om at børsnotere hovedparten af selskabets sendemastaktiviteter.
Foto: FABRIZIO BENSCH/REUTERS / X90145
Foto: FABRIZIO BENSCH/REUTERS / X90145
AF Ritzau Finans

Den britiske telekæmpe Vodafone fortæller fredag morgen, at det styrer mod en børsnotering af størstedelen af selskabets sendemastaktiviteter, der omfatter omkring 68.000 master i 9 lande, i starten af 2021.

Vodafone har tidligere luftet planerne om den selvstændige børsnotering, og planerne bliver bekræftet i fredagens regnskab for første kvartal 2020/21.

Det skriver Bloomberg News.

Sendemastaktiviteterne, der går under navnet Vantage Towers, skal efter planen børsnoteres i Frankfurt.

Vantage Towers bliver ifølge Vodefone "Europas største og geografisk mest diversificerede masteselskab." Vodafone vil fortsat eje størstedelen af aktierne i det kommende børsnoterede selskab.

Bloomberg News har tidligere vurderet, at børsnoteringen kan skaffe Vodafone i omegnen af 2 mia. euro. Telegiganten luftede første gang ideen om at separere sin masteforretningen fra resten af selskabet i 2019.

De ni lande, som Vantage Tower kommer til at operere i, er Irland, Spanien, Tyskland, Grækenland, Portugal, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Italien.

Derudover kan selskabet på et senere tidspunkt måske tilføje britiske lande til listen, da Vodafone ejer 50 pct. af aktierne i Cornerstone Telecommunications Infrastructure, der har 14.300 master i Storbritannien.

Vodafone meddeler også fredag, at det fusionerer sine græske aktiver med det græske teleselskab Wind Hellas.

AT&T toppede indtjeningsforventningerne en smule  

TDC ruller fiber ud til mere end 5000 jyske og sjællandske adresser

Nokias danske forretning taber på top og bund 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også