ITWatch

Ankenævn giver medhold til teleselskaber i sag om mobildata

To danskere skal selv betale deres ekstraregninger for mobildata i udlandet, lyder det i afgørelsen fra Teleankenævnet.

Arkivfoto. Foto: Mads Nissen

Ny afgørelse fra Teleankenævnet giver teleselskaber medhold i, at to danskere skal betale ekstraregninger på henholdsvis 17.736 kr. og 1800 kr. for brug af data uden for EU, skriver Berlingske.

I den ene sag var det kundens datter, der fire gange på rejsen til Thailand selv hævede beløbsgrænsen via sms op til 25.000 kr., og i den anden havde kunden og hans kone ikke slået data fra under turen, og derfor skulle de altså selv betale de 1800 kr.

"Når man rejser i andre EU-lande, betaler man de samme takster for mobildata som herhjemme. Det gælder ikke ved rejser uden for EU, hvor priserne kan variere meget, alt efter hvilket land man rejser til, og hvilket mobilselskab man er kunde hos," siger Susanne Aamann, der er forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter afgørelserne.

Tal fra EU-Kommissionen viste i november 2019, at afskaffelsen af roamingafgiften i EU har gjort dataforbruget ti gange højere end tidligere.

Ankenævn: Mobilkundes eget ansvar at holde styr på abonnementer

Halvt så mange klager til Teleankenævnet

Afgørelse godkender ekstra opkrævning for roaming på mobilen i EU

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger