ITWatch

DF vil afsætte 200-300 mio. kr. til at teste potentialet i 5G

200-300 mio. kr. fra den næste auktion af mobilfrekvenser skal i en forsøgspulje, hvor de skal bruges på forsøg med bl.a. selvkørende biler og en grønnere energisektor, foreslår Dansk Folkeparti.

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

I foråret købte teleselskaber nye mobilfrekvenser for 2,2 mia. kr., da Energistyrelsen satte frekvenserne på auktion. Og står det til Dansk Folkeparti, skal 200-300 mio. kr. fra den næste frekvens-auktion smides i en pulje til at afsøge mulighederne i 5G-teknologi.

Det skriver Berlingske.

"Pengene skal så bruges i f.eks. transportsektoren, til forsøg med selvkørende biler, til at sikre, at landbruget sprøjter mindre, at vi får en grønne energisektor, og - helt oplagt - i sundhedssektoren. Vi giver ikke pengene tilbage til telebranchen men stimulerer en efterspørgsel efter produkter, som samfundet får noget ud af," lød det ifølge Berlingske fra it- og teleordfører, Dennis Flydtkjær (DF), til telebranchens årsdag i København onsdag.

Forslaget får opbakning fra Dansk Erhverv, hvor chefkonsulent Poul Noer siger til Berlingske, at både Sverige og Finland er langt foran Danmark, når det kommer til at udforske mulighederne i 5G, hvilket giver de to landes erhvervsliv en konkurrencefordel.

Minister fravalgte telekonference til fordel for klimaet

Norlys-boss: Det har taget for lang tid at åbne vores fibernet

Telia lynforfremmer ny HR-direktør

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger