ITWatch

Handelskrig kan belønne nordiske teleaktier

Mens Kina og USA fortsat står midt i en handelskrig, ser det meste af verdens erhvervsliv misfornøjet med i frygt for, hvor krigen ender. Men hos de nordiske teleselskaber Ericsson og Nokia åbner handelskrigen muligheder på 5G-markedet.

RAFAEL MARCHANTE/REUTERS / X01620
Foto: RAFAEL MARCHANTE/REUTERS / X01620

Den amerikanske regering står stejlt over for det kinesiske teleselskab Huawei og dets 5G-teknologi, som amerikanerne frygter vil blive brugt til spionage. Derfor har USA opfordret resten af verden til ligeledes at vælge kineserne fra, når der skal vælges leverandører af 5G.

Og det smitter positivt af på de to nordiske telegiganter Nokia og Ericsson. Det skriver Finans.

Særligt Ericsson har oplevet en markant vækst i salget af 5G, siden USA begyndte at gå hårdnakket efter Huawei. Det har resulteret i, at Ericsson har opjusteret sine forventninger til 2020-salget. I selskabets regnskab for tredje kvartal steg driftresultatet til 6,5 mia. svenske kroner mod det forventede 5,2 mia. svenske kr.

Og det gør de to nordiske teleaktier, der begge er steget den seneste tid, til en interessant investeringscase, siger aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, til Finans.

"Selv om det skulle lykkes for USA og Kina at nå til enighed om toldtariffer og lignende, så når de næppe til enighed om Huaweis 5G netværk. Og derfor ligner Ericsson og Nokia vindere, uanset hvordan det i øvrigt går. Derved er de en helt speciel case lige nu," siger han til Finans.

Energistyrelsen gør det lettere at lave forsøg med 5G

Telia indstiller aktietilbagekøb efter svag start på året

Ericsson overrasker og opjusterer forventningerne til 2020

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger