ITWatch

AT&T forhandler med aktivistisk investor

Den aktivistiske investor Eliott Management har den seneste tid lagt pres på for forandringer i AT&T-koncernen. Nu mødes parterne ved forhandlingsbordet.

Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske telekæmpe AT&T forhandler med Elliott Management for at få den aktivistisk investor til at ophøre med sin kampagne for forandringer i koncernen.

Det fortæller unavngivne kilder med kendskab til sagen til Dow Jones Newswires.

De to parter har holdt en række møder, siden Eillott Management for fem uger siden offentliggjorde, at investeringsfonden ejer en større aktiepost i AT&T på 3,2 mia. dollar.

Elliott er anført af den kendte milliardær Paul Singer, og det er fondens største investering i mange år. Hvis Singer og hans regnefolk får ret, kan man da også godt forstå satset, for de mener, at aktiekursen i AT&T kan stige med 50 pct., hvis selskabet følger Elliotts opskrift.

Opskriften er på frasalg af udbyderen af satellit-tv i USA DirecTV, AT&T's forretning inden for mobiltelefoni i Mexico samt af en større del af AT&T's netværk inden for fastnettelefoni i USA. Elliott vil i stedet, at ledelsen fokuserer på investeringer i fremtidens forretninger.

AT&T, som er USA's næststørste mobiloperatør, men har samtidig store aktiviteter inden for medier og underholdning, blandt andet fra sidste års køb af Time Warner for 85 mia. dollar.

Telia ryster posen og laver ny organisation fra det nye år

Ericsson overrasker og opjusterer forventningerne til 2020

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger