ITWatch

Retssag indledes mod tidligere topchefer i teleselskab efter serie af selvmord

35 medarbejdere i Frankrigs største teleselskab begik for ti år siden selvmord på grund af kritisable arbejdsforhold. Nu risikerer en gruppe tidligere topchefer i teleselskabet fængsel, skriver Berlingske Business.

PR/Orange
Foto: PR/Orange

Retssagen mod syv tidligere topchefer i det franske teleselskab France Télécom, som i dag hedder Orange, starter mandag.

Det skriver Berlingske Business.

Sagen tager udgangspunkt i en serie af selvmord i teleselskabet for ti år siden. Fra 2008 til 2010 begik 35 ansatte selvmord på grund af stress, dagligt pres og omlægninger i teleselskabet, skriver mediet.

De tidligere topchefer, som blandt andre inkluderer direktøren Didier Lombard, der trådte tilbage fra sin stilling på grund af sagen, risikrer alle et års fængsel og en både på 15.000 euro (112.000 kr.). Orange risikerer en bøde på 75.000 euro (560.000 kr.).

Teleselskabet afsatte efter bølgen af selvmord 900 mio. euro (6,7 mia. kr.) over fem år til at forbedre arbejdsforholdene, og man ansatte blandt andet 10.000 ekstra medarbejdere.

Det ventes, at retten i Paris afsiger dom i sagen 12 juli.

Tidligere ledere i teleselskab skal for retten efter stribe af selvmord

Frankrigs største teleoperatør udelukker Huawei fra kommende 5G-udbygning

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger