ITWatch

Nokia ryger til bunds i Europa oven på compliance-undersøgelse

En historie om at selskabet undersøger forhold på compliance-området slår igennem på børsen. Aktien er nede med over 5 pct.

Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Nokia får fredag en hård medfart på børsen i Helsinki, oven på historien om at telekommunikationsselskabet undersøger forhold på compliance-området i selskabet Alcatel Lucent, som blev købt i 2016.

Sagen kan resultere i "potentielle kriminelle eller civile straffer, herunder sandsynligheden for monetære bøder, som kan have en væsentlig negativ indvirkning på vores forretning", skriver Nokia i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

De relevante myndigheder er blevet informeret om sagen, fremgår det af meddelelsen fra det finske selskab, der torsdag blev sendt til de amerikanske børsmyndigheder, SEC. Der var ikke yderligere detaljer om bekymringerne, skriver Bloomberg News.

Noka-aktien falder fredag formiddag 5,7 pct. til en pris på 5,21 euro på børsen i Helsinki. Det rækker til en bundplacering i det brede, paneuropæiske Stoxx 600-indeks, der falder 0,6 pct.

/ritzau/FINANS

Nokia-mobiler kan have sendt personlige oplysninger til Kina

Nokia vil fyre 6 pct. af medarbejderne i hjemlandet

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger