ITWatch

Danske telekunder er de mest tilfredse i Norden

En ny undersøgelse viser, at danskerne er mere tilfredse med deres mobil- og bredbåndsløsninger end svenskere og nordmænd.

Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt
Foto: Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt

Danskerne er godt tilfredse med deres mobilselskab og tv-leverandør. I hvert fald sammenlignet med svenskerne og nordmændene.

Det skriver Berlingske.

Konklusionen stammer fra en undersøgelse, som analysefirmaet EPSI Rating står bag på vegne af brancheorganisationen Teleindustrien. Den viser, at danskerne på en skala fra 0-100 tildeler deres mobilselskab 74,7 point, deres internetleverandørerne opnår 72,1 point, mens tv-leverandørerne får 69,7 point i kundetilfredshed.

Til sammenligning er svenskerne mindst tilfredse med deres mobilselskab, der får 66,5 point, mens nordmændene giver 71 point. På bredbåndsområdet giver de svenske og norske kunder henholdsvis 63,8 og 62,8 point, mens kundetilfredsheden på tv-området lyder 62 og 64,7 point.

Hos Teleindustrien er der tilfredshed med resultatet af kundemålingerne.

"Undersøgelsen viser, at vi er på rette vej, og at den store indsats i udbygning af net og forbedring af tjenester og kundeservice har en positiv effekt hos kunderne. Ni af ti mobilkunder udtrykker tilfredshed med mobildækningen, mens 73 pct. af bredbåndskunderne er tilfredse med hastigheden på deres bredbånd," udtaler direktør Jakob Willer til Berlingske.

Vækstfonden har millioner i klemme i krakket mobilselskab

Telelobbyist: 5G får stor betydning for dansk erhvervsliv

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger