TDC leder efter baggrunden for stort nedbrud
TDC sendte i går 1,8 mio. kunders mobiltelefon i sort i et af de største nedbrud nogensinde. Men TDC har endnu ikke noget svar på, hvad der lå til grund for nedbruddet.
Det skriver Berlingske.
Nedbruddet ramte TDC's egne kunder, der har deres mobiltelefoni under det tidligere tv-brand Yousee samt kunderne hos Telmore og Plenti.
"Alt er roligt nu. Siden vi rullede vores løsninger tilbage i nat, har der været normal drift, og her til morgen tirsdag kan vi registrere, at alt er i såkaldt grøn modus. Vi følger det selvfølgelig tæt og har arbejdet intenst i går og i nat for at hjælpe kunderne, men vi ved endnu ikke, hvad årsagen er," siger TDCs kommunikationschef, Peter Glüsing til avisen.
TDC har tidligere fået kraftig kritik for store nedbrud. Ikke mindst den besynderlige sag, der slukkede for tv-signalet under dronningens nytårstale 2016/2017.
TDC-salg vil sikre udvalgte medarbejdere en gevinst på en halv mia. kr.