Storaktionær i TDC's fusionsselskab kan presse i retning af nordiske opkøb

Investeringsselskabet Kinnevik kan være årsagen til, at TDC efter fusionen med MTG Nordic ender som en nordisk telegigant med en stor pallette af både tele- og medietilbud.
Kinnevik kommer til at være storaktionær i TDC/MTG-fusionen, og da den svenske investor allerede er storaktionær i fusionen mellem Tele2 og Com Hem i hjemlandet, vil det være en oplagt mulighed, fortæller teleanalytiker John Strand til ITWatch.
"Det betyder, at det vil være åbenlyst på et senere tidspunkt at fusionere Tele2/Com Hem ind i TDC/MTG, og dermed skabe en unik nordisk telegigant, der har fastnet, bredbånd, mobil, kabel TV og indhold," siger John Strand.
Ifølge John Strand vil det nye TDC/MTG-selskab komme til at bestå af flere medlemmer fra Kinnevik, og en af dem kan meget vel blive Christina Stenbeck, lyder det.
"Det bliver spændende at se, hvordan TDC's bestyrelse fremadrettet skal sættes sammen. Der kommer nok nogle Kinnevik-folk ind, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis Cristina Stenbeck bliver en af dem. Jeg er ret sikker på, at hun har haft en central rolle i den deal. Hun er hammer dygtig på mange områder," siger han.
John Strand tilføjer, at han også føler sig overbevist om, at Anders Jensen fra MTG har spillet en stor rolle i fusionen. Han forlod i 2014 TDC, hvor han var med i topledelsen med ansvar hele TDC's vigtige privatmarked.
Konkurrencestyrelsen vil zoome ind på to markeder i TDC-køb
TDC-boss vil finde synergier for 600 mio. kr.
Konkurrent efter milliardfusion: "Det skaber en virkelig potent kombination"
Relaterede artikler:
TDC-boss vil finde synergier for 600 mio. kr.
For abonnenter