Teleindustrien tager historisk skridt for at sikre indendørs mobildækning

For første gang har teleselskaberne givet en samlet tilladelse til, at en tredjepart kan forstærke den indendørs mobildækning med en såkaldt repeater-løsning.
Foto: Kristoffer Veggerby
Foto: Kristoffer Veggerby

Brancheorganisationen Teleindustrien har givet grønt lys til, at en tredjepart kan fortsærke mobilsignalerne indendørs med en såkaldt repeater-løsning på alle teleselskabernes frekvenser, skriver Ingeniøren.

I nybyggeri blokerer isoleringen typisk for mobilsignalet, og derfor er det nødvendigt at forstærke det.

Normalt skal man have tilladelse fra hvert enkelt teleselskab, men den praksis er for første gang ændret, når den tekniske servicepartner Intego skal etablere en løsning på Diakonissestiftelsens Hospice i København.

Her har Teleindustrien stået for at skaffe godkendelser, men direktør Jakob Willer understreger overfor Ingeniøren, at teleselskaberne ikke ønsker en stor stigning af repeater-løsninger, da de giver forstyrrelse i nettet.

"Vi ser fra branchens side ikke repeater-løsninger som den nye mirakelløsning til sikring af indendørs dækning. Samlet ser vi fra branchens side, at repeater-løsninger kan være en af flere forskellige muligheder for sikring af indendørs dækning, og at det i hvert enkelt tilfælde vil skulle vurderes og analyseres nærmere, om det er en brugbar løsning," udtaler han.

Teleindustrien: Bolden ligger på justitsministerens banehalvdel

Teleforliget bliver udskudt igen og igen: Regeringen kan bremse vigtige investeringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også