Hiper angriber TDC-aftale med fiberselskab
TDC's konkurrent på bredbåndsmarkedet, Hiper, angriber TDC's aftale med energiselskabet Eniig.
Det skriver Berlingske.
TDC indgik i sidste uge en aftale med Eniig, der skal skabe adgang for selskabet for at levere bredbånd, tv og erhvervsløsninger på Eniigs fibernet.
Aftalen træder i kraft næste år. Men fra konkurrenten Hiper angriber man aftalen.
"Det ligner en aftale om at lukke markedet helt af for at undgå en regulering, fordi selskaberne – både TDC og energiselskaberne – er rædselsslagne for, at politikerne vil tvinge dem til at åbne deres net for konkurrenterne, og så er man blevet enige om at dele i porten," siger Stig Myken, der stod bag det nu TDC-ejede Fullrate og i dag er administrerende direktør for bredbåndsleverandøren Hiper til Berlingske.